onsdag den 30. juni 2010

Når syprojektet bare går helt galt

Åh, kender i det? Når det bare går helt galt med sammensætningen af stof, mønstre og farver. Det er bestemt sket for denne sag. Det er en hjemmesyet "organiser" til bagsædet i bilen. Sådan nogle må vi jo ha, når nu vi skal afsted på ferie. Så jeg kastede mig ud i projektet, med glad forventning til også at få brugt nogle stofrester. Og det fik jeg så sandelig. Men helt ærlig, så gik det bare galt, ikk! Det spiller slet ikke sammen. Den er bare blevet GRIM! (Og jeg havde luret den længe inden jeg var færdig, alligevel blev jeg ved. Fjols!)
Men engang i mellem skal man jo også stå ved sine fiaskoer. Og denne kommer i brug uanset hvad, for jeg skal nå at lave alt for mange flere ting. Deriblandt en mere inden ferien


Det er jo heller ikke så let at få tid til at sy, når vi hele tiden er udenfor. Igår så det fx sådan ud i vores have, hvor vi var flyttet under birketræets dejlige skygge.


tirsdag den 29. juni 2010

Det er så sjovt at applikere

Jeg har hentet lidt fra gemmerne, for det er ikke rigtig vejr til at sy, vel? Men jeg elsker effekten af at applikere.
Og det er jo faktisk ikke så svært når man bruger det der stryge flies ting.
 Disse bukser er fremstillet til min lille nevø, og jeg var selv mægtig stolt af resultatet. Derfor synes jeg, at de måtte med på min blog :-)
Bær over med mig. Gode ideer til motiver til lidt større børn modtages gerne.

OG disse bukser er lavet til Bastian på 8 år. Han EEEeeelsker dem.
Øjnene er lavet af sorte knapper og tungen et stykke velourbånd, der kun er fastgjort i munden, så det dingler lidt.


Har du også applikeret noget sjovt? Og må jeg se det? Så smid et link til det.

mandag den 28. juni 2010

Minder fra en sommerhus tur

Der bliver ikke smidt så meget ud af maskinen pt. Vejret er jo ALT ALT for godt. Men jeg har alligevel lyst til at vise denne lille "gør det selv ting". Ikke hjemmesyet, men hjemmelavet. En collage lavet i Piccasa - googles gratis billedredigeringsprogram, som en dejlig kollage præsenterede mig for. Og jeg er altså især forelsket i muligheden for at lave collager af sine billeder (Men kan nu også godt li, at det er nemt at hurtigt at oploade en masse billeder og dele dem med sin familie). Prøv det :-)

Billederne er fra en tur i sommerhus i maj.

torsdag den 24. juni 2010

Endnu en pixi-taske

Der var egentlig en masse andre projekter i kø, men i går til Skt. Hans mødte jeg lige en sød slyngel, der overtalte mig til at lave sådan en til lille My, som snart skal på ferie. Og det kunne jeg jo ikke stå for. Samtidig rydder det jo endnu mere op i resterne, som jeg kæmper lidt med ;-)




Det har fået mig til at rette lidt i min tutorial. Da Velcro´en ikke passer helt.
Meeen det er da til at leve med :-)

onsdag den 23. juni 2010

Nederdel update og dagens resteprojekt-ide

Slå om nederdelen er klart et hit! Så der vil komme en tutorial på den. Super nem sag! Hold øjnene åbne. Men vær tålmodig, for livet kører i ekspressfart pt.

Mangler du et projekt til dine rester, kan jeg anbefale disse små holdere til lommeletter. Jeg synes personligt, det gør det meget mere hyggeligt, at have sådan en pakke i tasken. Og de egner sig fint til en lille personlig gave.
Jeg har syet dem sådan, at inderstoffet danner en synlig kant, for at få kontrast. I Princippet kan man lave en vendbar model, der så ser "modsat" ud på bagsiden, hvis man gider at gøre så meget ud af det.

Til de fleste danske lommeletter passer det, hvis du klipper to firkanter på 18 x 14 cm.

lørdag den 19. juni 2010

Nederdele til selv

Jeg arbejder pt med at finde ud af hvilken type nederdel jeg vil investere min tid og godt stof i. Indtil videre når jeg til samme konklusion HVER gang - jeg har i virkeligheden brug for nogle længere stænger.....
Jeg har tidligere syet en fra Ottobre. Den var egentlig fin, men blev alligevel for stor, selv efter en del justering.

Nu har jeg lavet halv sol. Det er noget af det nemmeste. Og en af pigerne fra Slyngebarn har endda lavet en beregner, så man ikke selv skal regne den ud. Den findes her: http://www.moegungen.dk/nederdel/

Modellen herunder er total Øko - genbrug - ingen udskejelser her. Brugt sengetøj og kanten af en str 4 år t-shirt. Tog da ½ time af lave!!!!
Derefter har jeg kreeret mig en slå om nederdel. Det var SÅ NEMT, at jeg overvejer at gå igang med min næste tutorial. Men jeg tror lige den skal sidde på et par timer, før jeg vil være al for kæk med hensyn til modellen. SÅdan lige til at starte med, synes jeg i hvert fald den sidder fint. Måske skulle den have været lidt længere? (Men nu havde jeg jo altså kun liiiiige 1 meter stof, fordi jeg var faldet over en rest. Sådan er det altid for mig)

torsdag den 17. juni 2010

Flere sommerhatte

Efter succéen med Siljes sommerhat, har jeg også produceret en drengemodel til Bastian. Jeg kan godt blive lidt fustreret når jeg leder efter spændende stof til tøj til de store drenge, for jeg synes udvalget er meget lille. Jeg handler vidst også mest i stof&stil, måske er det problemt. Modtager gerne forslag til hvor man køber fedt stof til drengetøj, når de er nået over brandbil og supermand alderen!!


















Men hatten her blev meget vel modtaget. Den er vendbar, og pingvin siden er favorit, men abesiden er også fin. Samme Ottobre model, som der er linket til i tidligere indlæg om Siljes sommerhat.