Sider

søndag den 13. juni 2010

Pixibogs-taske tutorial

Tar dar... og trommevirvel! Min første tutorial. Håber den kan bruges.
En pixibogsholder er jo helt u-undværlig når man skal på tur med en stak pixibøger. Eller når man lige har fundet et par stykker der skal foræres væk og lige mangler DET der gør gaven til noget særligt.

Pixibogsholder med velcroluk:


Du skal bruge:

2 stykker stof af 14,5 cm x 26,5 cm (yderside og inderside)

2 stykker stof af 14,5 cm x 20 cm (lommer)

1 stk stof af 3,5 cm x 16 cm (strop til at lukke med)

Velcrostump 2x2 cm. (Jeg klipper af sådan noget her: velcrobånd)

************************************

Sådan gør du:

Stryg alle stykker. De 2 lommestykker foldes på midten og stryges.


























***********************************'
Strop.

Fold stroppen ret mod ret og sy sammen langs de lange sider. Vend retsiden ud igen og stryg evt.

Sy velcrostumpen på spidsen


******************************************
Yderside.

Sy den anden halvdel af velcrostykket fast 4 cm fra kanten.






















**********************
Inderside:

Lommerne placeres på indersiden.
Stroppen ovenpå den ene lomme (midt) med velcro NED! (ellers kommer den til at vende forkert når du er færdig.

Ydersiden ligges ovenpå (ret mod ret) med velcro-stykket i modsatte ende af stroppen.

EN masse nåle og så skal det sys sammen. Efterlad hul midt på den ene langside, til at vende igennem.















          Tjek gerne lige bagsiden om du har fået stoffet med i syningen på bagsiden også. Det er sjovere at opdage nu, end når du har bøvlet med at vende rundt ;-)
Nedenfor ses: Tjek af bagside og i bunden af billedet, hullet til at vende igennem.
















        Vend nu rundt så forsiden kommer udad– gør dig umage med at få hjørnene godt ud, det bliver pænest.

Den dovne version er nu blot at lukke vende hullet med en syning. Men det bliver pænere hvis du lige presser igen og syer en stikning hele vejen rundt.

Her ser i det færdige resultat. Jeg har artigt lavet den stikning hele vejen rundt:

Men jeg sjuskede da vidst lidt, da jeg strøg forsiden:



Vil du hellere lukke din pixibogs holder med en knap og en strop, kan du anvende denne tyske tutorial, som har været min inspiration:

Pixibogsholder på tysk

Jeg valgte velcro, fordi jeg anser det for nemmere at håndtere for små fingre end knapper.
God fornøjelse. Og skriv endelig hvis noget er uforståeligt :-)

7 kommentarer:

  1. Tak for din fine beskrivelse. Har allerede været igang og den blev bare SÅ fin.

    SvarSlet
  2. Jeg har også været i gang ved symaskinen i dag og har fået et fint resultat ud af anstrengelserne.
    Tak for "opskrift" :-)

    SvarSlet
  3. sådan en skal jeg da vist os lave

    SvarSlet
  4. Wauw sådan en vil jeg da prøve at lave:0) tusinde tak

    SvarSlet
  5. Hej :0)
    Har lavet et par stykket pixi-bog etuier.
    Og de bragte lykke, jeg har linket til din side!
    Kh Rikke

    SvarSlet
  6. Hej
    Jeg har linket hertil fra min blog, den skulle lige laves og vises :) Håber det er ok
    Kh Jette

    SvarSlet
  7. Hejsa
    Tak for DIY.

    Jeg vil en af dagene lave et indlæg med mine pixi etuier og linker til din DIY, så andre også kan få glæde af den.
    Mvh Mette

    SvarSlet