Sider

tirsdag den 26. april 2011

Sommerkjole til pige

Denne sommerkjole er syet til en pige på 7½ år. Den er syet i str 8 år, men jeg synes den ser lidt stor ud. Det er Onion 20022 opskriften igen. Den er så super nem og kan varieres i det uendelige.

Modellen er opsyet i en let jersey og kantet med folde-elastik magen til den på buksen til samme pige (fra dette indlæg: http://brombleberries.blogspot.com/2011/04/sommer-pige-buks.html)
På brystet sidder en hæklet blomst. Det er ikke mig der har hæklet - det er en genbrugssag.
Bæltet er løst, så det kan vælges til eller fra.

Jeg har desværre ingen anelse om pigen vil synes det er hot eller not. Det er ikke altid til at blive klog på med de piger. Men jeg synes faktisk den er meget sød og tror den er rigtig behagelig af have på.

mandag den 25. april 2011

Emil er krea med kort

Til den fest vi var til i fredags, var der hele 4 fødselarer. Så Emil kreerede et kort til parret, som skulle have en gave sammen, et kort til drengen som fyldte 10 år og et til pigen som blev 7½. Jeg synes de blev så fine, så i skal lige få lov at se med:
Kortet til parret som blev hhv 40 og 50 år

Kortet til drengen der blev 10. Med tryllestaven slår man lidt på hatte og så åbner man kortet og VUPTI, der dukker en fødselsdagskanin op :-)

Pigen fik en sol og små søde skyer, inde i kortet var et stort flag.
Ja, jeg er meget stolt af min krea-søn. Han har hentet inspiration i bogen: "Klip dine egne kort"

lørdag den 23. april 2011

Min første Ulla-kjole

Jeg er har syet en Ulla-kjole i anledning af en stor fest jeg skulle til i går. Og jeg er rigtig glad for kjolen. Og følte mig rigtig godt tilpas.
Jeg havde købt en færdig top, til når det blev for køligt uden ærmer, men dagen var jo fantastisk, og jeg fik faktisk lov at være i kjole uden andet længe.
Her får i hele 4 billeder af sagen og under disse finder du linket til hvordan du selv syr kjolen, hvis du skulle have lyst!




Den er ikke så svær at sy og klæder næsten alle kropstyper. Der er en meget meget fin vejledning/tutorial lige her:
(Det er den norske udgave af Slyngebarn.dk)

onsdag den 20. april 2011

Sommer pige buks

Jeg har syet disse piratbukser til en pige på 7 år som ønsker sig lidt sommertøj. De er lavet efter Meedom bogen med foldeelastik i kanterne. Det ser måske en anelse pudsigt ud på billedet, men det fungere rigtig godt på.
De har lommer og en blød linning med en meget bred elastik.

Jeg er lidt fjollet med modellen og kunne godt finde på at lave til alle mine egne unger også. (Men så skal jeg nok lige finde ud af, hvor man køber billig foldeelastik først!?)

søndag den 17. april 2011

Påskekaniner m link til tutorial

Mens jeg lige ventede på et par småting til min Ulla-kjole som jeg syr på pt, har jeg fikset et par påskekaniner.
De er rigtig nemme at lave. Mine er lavet af grøn fleece.
Der findes en fin tutorial her - den oprindelige er i kashmir!
http://blog.betzwhite.com/2007/03/cashmere-bunny-tutorial.html



Fordi jeg tænker min skal være til pynt, har jeg lavet øjne af knappenåle.
 GOD PÅSKE!

tirsdag den 12. april 2011

Kjolen til mig.

Her er så mit forsøg på en prototype til en festlig kjole - efter en Ottobre design model. Overdelen er faktisk noget fint småblomstret stof og passer nogenlunde til det lagenlærred jeg hurtigt har kreeret underdel af. Det er så meningen, at der skal en form for bælte/midterstykke på, og her har jeg bare lige taget et stykke satin-agtigt stof og viklet rundt for at få en ide om, hvordan det hele vil se ud og sidde på mig.
Men jeg er ikke tilfreds.
Og jeg vil ikke bruge penge, på at købe fint stof, til at sy den på i.

Evaluering - hvad er der galt med den?:
*Den er for stor (selv om jeg tog mål og indrettet mig efter de størrelsesangivelser der var angivet i Ottobre - det burde jeg snart have lært - det skete også sidste gang, da jeg syede bukser. Altså jeg er den størrelse jeg tror jeg er, og ikke den som Ottobre tror jeg er. Fik i den?)
*Den nederste del er al for stiv i stoffet, så det står ud på en mærkelig måde (det kan selvfølgelig løses med et andet stofvalg)
*Den er for kedelig/nydelig/ bondeagtig(som Klaus pointerede).

Suk, (jeg HADER at bruge en masse tid, på noget er bliver ubrugeligt). Jeg tror, jeg kaster mig over en Ulla-kjole i stedet. Den ser da sød /fin ud på en masse af de andre piger.
Her er hvordan og hvorledes:
http://tettinntil.no/forumet/showthread.php?t=120697

Jeg synes prikket er helt fantastisk, men ved ikke helt om jeg kan bære det?

søndag den 10. april 2011

Sølvbluse til build a bear

Suk, snøft, det gik ikke særlig godt med den prøvemodel af en kjole jeg syede på til mig selv. Den er bare for stor og for...kert. I får den at se i morgen. Men hvilken kjole skal jeg så finde på, til den store fest?

Som trøst og adspredelse, fiksede jeg en hurtig lille sølvbluse/kjole til Siljes build a bear. Jeg havde ikke noget mønster, men fandt på at bruge for- og bagstykket fra regntøjet, som du finder mønsteret på her:
http://www.hendesverden.dk/handarbejde/syning/regnsat-til-build-a-bear/
 Jeg droppede bare overlægget og lavede hhv for og bagstykke i et helt stykke.
Næste gang tror jeg, jeg vil forsøge at korte det lidt af, og give det et skørt. Viola - så har jeg en kjole.
Det er måske lidt svært at se sølvglimmer effekten på foto, men den er vældig fin.

Hun fik også det lille pirat-agtigt tørklæde, hvilket straks fik Bastian til at foreslå en piratleg med build a bear bamser og et hjemmelavet piratskib.


BASTIAN IN ACTION- SHANE GO HOME!
Bare rolig, vi har været en masse udendørs i dag ;-)

lørdag den 9. april 2011

Grill og update på futter.

Ah, vi har grillet i dag. Ikke årets første middag, men klart det luneste lækreste vejr. Og der forlyder at blive endnu bedre i morgen. Vi må vidst hellere til at finde de rigtige havemøbler frem. Ungerne plagede om også at spise ude, men far og mor var nogle kyllinger.
Vi (læs jeg) grillede: Marineret svinemørbrad, asparges, couergetter, spyd med champignon og mangomarinerede rejer, hele rødløg, samt et par fuldkornstortillaer samlet om en gang ost og penslet med olie og rosmarin. Muuums!


Futterne, hvad er der sket med dem? Ja, nu er de vasket ved 60 grader og det blev de bestemt mindre af. Bastian kan i hvert fald ikke passe dem mere, han havde ellers besluttet det godt kunne være hans. De er dog stadig for store til Silje, men jeg tror simpelthen ikke den kan krympes mere, så jeg venter bare og ser, om hendes fødder ikke er vokset til næste vinter. Lige nu er det alligevel mindre vigtigt, Ikk?!?!?!
Billedet her er ikke super, hvis jeg når det i morgen, skifter jeg det ud, med et hvor i også kan se Siljes fødder!


Ellers har der nok været lidt stille på bloggen. Først er der jo vejret, men det er også det, at jeg er igang med et lidt større projekt, og den slags tager jo tid, når man også skal passe børn, mand, job og hus... og kat og have. (nåe ja, og liiiiiige skal læse en super-spændende page-turner bog).


tirsdag den 5. april 2011

Build a bear part #2

Små hurtige projekter.
Walter har fået en vest med rygmærke og hans ven (lille bitte kaninus, som slet ikke er udformet til at klæ på, MÅTTE også ha en, dog ingen foto her).

Sofia bamsen fik en lille taske, så hun kan bære sine smykker eller hvad nu sådan en tøsekat har brug for.

HA - det er godt nok billige point det her. Ungerne bliver super glade og det tager ingen tid af lave. Det er MEGET værre, at jeg er begyndt at strikke noget til pigebamsen - PÅ PIND 3. Vi ses nok engang til næste år, ikk?

mandag den 4. april 2011

Fold en trold

Emil er gået om bord i "Fold en trold"-bogen og har foldet alle de hvide dyr på billedet her (men ingen trold ). Silje har lavet den sorte krabbe med en pædagog. De er begge meget stolte.


Flodhest, hvalros, gris  af Emil og sort krabbe Silje m.fl

Det er en ret hyggelig bog, som jeg godt kan anbefale, hvis man savner et par kreative timer med sine unger. Vi har bare lånt den på biblo.

lørdag den 2. april 2011

Build a bear tøj

Silje fik en build a bear bamse i går. Hun elskede hvert øjeblik og er helt vild med sin nye kat Sofia. Men SKRIIIIG hvor er det tøj dyrt. Så inden vejret blev for godt, brugte jeg lidt tid på at sy lidt ekstra tøj til den nye bamse... og en vest til Bastians, så han ikke følte sig snydt ;-)

Faktisk har Bastian vidst nok bestilt en sort vest til både ham og Walter, men han må hellere lige godkende modellen, inden jeg kaster mig ud i mere. (Og han er ikke hjemme i dag).


 
Se flere ting vi har lavet til Build af bear her:
 
Laver du også selv tøj til Build a bear?