Sider

mandag den 29. oktober 2012

Bort på væg

Har jeg vist jer det her? Jeg ved godt det er lidt fjollet, men også lidt skæg. VI har lavet en helt speciel bort på vores køkkenvæg. Den er lavet af perleplader. De er sat på med "abesnot", så det hele er nemt at udskifte eller pille ned igen, når vi ikke gider det mere.


Beklager den ringe billedkvalitet....

tirsdag den 23. oktober 2012

Hjemmelavede gaver - skål af LP


Her ser i Bastian fødselsdagsgave til mormor. Jeg synes den er top sej og vil gerne give ideen videre, nu hvor der ikke er så længe til jul og nogle måske så småt at begyndt at tænke i hjemmelavede gaver.

Det er ret nemt. Find en gammel LP. Tænd ovnen på 150 grader.
Nu kan du enten:
1. Placere en skål / urtepotte eller lign. med bunden vejret og ligge LP´en ovenpå indtil kanterne er faldet ned

eller

2. Placere LP´en på et stykke bagepapir og selv bearbejde formen til ønsket stand.

I begge tilfælde skal du holde godt øje, så der er ikke er noget der smelter.

Skålen er også fin til chips eller popcorn ved festlige lejligheder!

søndag den 21. oktober 2012

Tøj til Smallfrys -GDS

Silje har et par cowboybukser med rigtig søde bukseben, men hun fik lavet en kæmpe hul på knæet og de var slidte, så de måtte kasseres. Jeg nænnede dog ikke rigtig at skulle mig af med de søde broderede bukseben, så nu er det ene foreløbig blevet til en smallfrys kjole.

Det foregik på den lette måde. Kanten ved halsen er blevet overlocket og monteret med en elastik der holder den ind mod halsen.
Der er klippet to huller til arme i den tidligere buksekant og giver dem en sik-sak hele vejen rundt.
Færdig!

En anden ide, kunne være at lave dem til en nederdel til build a bear.
Eller bruge dem til ærmer i en kjole...

lørdag den 20. oktober 2012

Rollespilstøj Troldmand

Bastian elsker rollespil. Han spiller i radiomarken en gang om måneden. Og til han store lykke, spilles der også rollespil i den klub, han er startet i, samtidig med 4 klasse. Og han elsker, at have forskellige roller. Nu har han så besluttet, at det er tid til at være en troldmand, næste gang klubben skal spille.
Og det skal altså være en RØD troldmand. Mor det må du lige sy til mig! Og jeg skal bruge det mandag, lød det så for et par uger siden.
JAVEL! Mor her syede selvfølgelig fluks efter instrukser fra barnet. 
Kappen har også fået lidt hjælp fra mønstre fra Meedoms bog: Grundmønstre børnetøj 8-11 år.
Det er måske lidt svært at se, men den er kantet med guldbånd og har en lille hægte oppe ved halsen




torsdag den 18. oktober 2012

Efterårssjov med limpistol

Vi elsker at være kreative sammen, når vi har ferie og dermed lidt mere tid. Igen i år, har vi haft limpistolen fremme og lavet fine dyr og væsner, af kogler, skaller og perler mm.
Så går i og keder jer lidt efter mange feriedage, ja, så synes jeg i skal kaste jer over at lave sjove dyr og væsner af naturmaterialer.

Her ser du figurer lavet af Ida, Marianne, Silje og Malene:



Hvis man er i nærheden af en strand kan man selvfølgelig også hygge sig med at tegne i sandet

lørdag den 13. oktober 2012

Indkøbsnet

Min søde mor ønskede sig en pæn mulepose, til sin fødselsdag. Juhuu, en gave, der var lige til at sy. Den klarede jeg selvfølgelig. Jeg synes selv den er ganske fin. Jeg har brugt hankene, jeg viste i indlægget i går forgårs. Og så det flotte fuglestof. Jeg improviserede lidt, men har du brug for en vejledning, og vil du gerne lave en, uden foer, så kig forbi denne vejledning (engelsk): http://sewmamasew.com/blog2/2008/07/classic-tote-tutorial/
I vejledningen er også en lomme, men det nænnede jeg ikke, at smække oven på fuglene.


fredag den 12. oktober 2012

De små genveje. Sådan laver du en nem taskehank.


Har du også sådan nogle steder, hvor du liiige skyder genvej engang i mellem. Det har jeg. Bl.a. synes jeg generelt det er ret kedeligt at lave hanke til tasker og poser. Man skal klippe lange strimler på mål og stryge og alt muligt.  Så er det jo godt, at stof og stil har sådan noget fint kraftigt skråbånd. Lige egnet til formålet. Jeg ligger bare lige to stk op mod hinanden og stikker dem sammen, så er den hank lavet. Yes, det var nemt.
Ideen er hermed givet videre, hvis du ikke selv har prøvet det endnu.

Her har jeg brugt det sandfarvede, men de har også fine udgaver med tern i fx blå eller rød, som kan være flotte til det rette stof. I morgen viser jeg tasken /muleposen /indkøbsposen, hvor jeg anvendte hankene.

torsdag den 11. oktober 2012

Glutenfri mælkefri Kikærte-crackers m ostesmag

Hjemme hos os er vi 2 stk glutenfri og  jeg er meget af tiden også kornfri i det hele taget.
Men engang i mellem skal der lidt ekstra til og jeg måtte bare afprøve disse crackers, da jeg så opskriften.
Det er SUPER NEMT.


I min udgave er chili og purløg erstattet med hakket frisk rosmarin. MUMS, de er gode. Og perfekte til at skovle humus op med! Og så smager de af ost, selv om der ikke er ost i!

Opskriften finder du her:
http://tasty-yummies.com/2012/05/30/spicy-chickpea-crackers-with-chives-gluten-free-vegan/

Kikærtemelet er faktisk til at betale, hvis du køber det hos den etniske grønthandler og så har det et højere protein-indhold  end almindeligt mel! Så de burde være blidere ved blodsukkeret (og vægten).

Nutritional yeast er det samme som: B-vitamin gærflager, som er sådan nogle flage sager, du køber i helse-biksen, og som du måske allerede kender, hvis du er mælkefri. De har indtil flere helsefremmende egenskaber, som du kan google dig til, hvis du lyster.

Velbekommen!


tirsdag den 9. oktober 2012

Ny hue - denne gang gik det bedre.

Manden min har lææænge ønskes sig "sådan en hue som Emils". Det betyder den er lavet af 2 lag bomuldsjersey og så bare sidder til uden dikke darer på hovedet. Jeg har en gang forsøgt at sy ham en, men det gik ærlig talt ikke særlig godt. Ved ikke hvorfor, det burde jo ikke være svært vel?

Nå, men længe har han undværet og vi har trevlet nettet og butikker tynde, men de strikker huer i al slags garn og syer dem i fleece og sager, men INGEN bomuld til voksne mænd, der ikke vil ha "skater-stil".

Så her den anden dag, tog jeg mig sammen og prøvede igen. Og han er top lykkelig. Den funker bare.

Måske ser han ikke lige TOP-lykkelig ud på billedet her? Det er bare fordi, han tror man ikke er sej, hvis man smiler på billeder!!
Mønster - ja , det blev altså lidt improviseret og så tegnet højde efter en eksisterende hue.

En af de næste ting på programmet er en the-hætte, og jeg har virkelig tænkt på denne her (måske i nogle andre farver):

Hvad synes i? Er den "for meget"?
Jeg har fundet den her: http://dutch-blue.blogspot.dk/2007/10/tea-time.html

onsdag den 3. oktober 2012

Kreabørn


Så er det kreabørnene der biddrager igen.
Silje med en fin perlebil til billeder af hende og brødrene:



Bastian blev så træt af alle de æbler, som blev besværlige at samle op og samle sammen, at han har kreeret en fin æblepose. Jeg synes den er smart.

Ideerne er nemme og kopiere, hvis i også skulle have fået trang til flere indendørs sysler, nu hvor efteråret er begyndt.