søndag den 12. januar 2014

Savlesmække med link til 2 mønstre.

De er altså ikke så skæve som de ser ud til, det er kameravinklen.
Savlesmække - dem kan man da ikke få for mange af vel? Jeg er jo så heldig at have fået en nevø mere og han er nu ½ år. Så jeg kunne ikke modstå fristelsen, til at få fyret nogle af alle de fine rester af til et par savlesmækker. (og en enkelt sutte-pose).

Da jeg jo ingen baby har hjemme, havde jeg intet at tegne af efter. Jeg måtte derfor ty til det store internet for modeller.

Den runde fandt jeg her: http://madebypetchy.blogspot.dk/2009/07/free-pattern-reversible-baby-bib.html

Og tørklædemodellen fandt jeg her: http://fruflittig.blogspot.dk/2012/02/diy-savlsmk.html

Der kommer sikkert flere - både tørklæde savlesmæk og almindelig savlesmæk -for jeg har masser af rester. Skal bare lige have sat tryklåse i disse først. Hvad bruger du dine rester til for tiden?

Obs: Savlesmække kan også være fin anvendelse for genbrugstøj. En elsket T-shirt eller andet, der er gået hul i, men har dejligt stof eller fint motiv!

Der kom også lige en lille barbapapa suttepose ud af projektet.

fredag den 10. januar 2014

Januar udfordring. 10 om dagen eller et hotspot

Nuj, vi fik jo masser af nye gode sager til jul. Og måske har du også allerede købt lidt på udsalg? Hjemmet er ved at være lidt fyldt og rodet? Så vær med på Januar-udfordringen! Snup "10 om dagen" eller "ryd et hotspot". Vælg 1 af de 2 hver dag i 2 uger!

10 om dagen: Du går en tur rundt i dit hjem eller kaster dig over et område, og finder 10 ting du vil af med. Det kan være smide ud, borgive eller sælge. Få dem ekspederet videre. Start evt. med at lave kasser til "bortgives" og "sælges".

Ryd et hotspot: Et hotspot er et sted i dit hjem, hvor rodet har det med at samle sig. Det kan være bordet i entreen? eller hjørnet at køkkenbordet? Gulvet foran klædeskabet? Ryd det op og klap dig selv på ryggen.

Når de to uger er gået, har du fået smidt op til 140 ting ud og fået et mere rydeligt hjem!

Du kan evt. forpligte dig selv, ved at skrive en kommentar her eller skrive om det på din egen blog. Eksempelvis hvad du har smidt ud, hvor du har smidt ud fra eller hvilket hotspot du har ryddet!

Hvor skal du starte? Ja, du kan jo starte med rodeskuffen? Der findes nok 10 ting der skal smides ud? Eller ungernes garderobeskab?

Prøv det - det er hurtigt klaret og enormt tilfredsstillende.

Jeg er startet i dag og har smidt følgende ud:

1) Creme der var for gammel
2) stofrester der egentlig ikke var pæne/lækre
3)En lille fletkurv der engang indeholdt hvidløg og blev brugt til rod
4) The jeg ikke kan li.
5) Den buket blomster jeg fik før nytår som egentlig også var vissen
6) En cykellygte der ikke virker
7) En knækket plastikdims, jeg ikke ved hvad var til
8) Aviser
9) Et par sko ingen ku passe
10) En tom ligther
+ lidt andet rod.

Hvad smider du mon ud i dag?

torsdag den 9. januar 2014

Under hjelmen hue

Det er så supernemt at lave huer af gamle T-shirts. Kanten er allerede fikset for dig, så du tegner bare en passende bue og klipper og giver en gang overlock. Det tager mig ml 5-10 min ialt, inkl. afprøvning på barn.
Og Silje, ja hun manglede altså en let hue, der lige kunne flyve ind under cykelhjelmen. Da hun samtidig var vokset ud af en fin T-shirt, ja så klarede vi jo den i en fart. Det er selvfølgelig ikke til strengt frostvejr, men perfekt i det fesne vintervejr vi har lige for tiden :-)

Ja, og så er det jo en slags miljørigtig genbrug.

mandag den 6. januar 2014

Dagens Sparetips

Fundet på Pinterest  -kilde ukendt.
Hvis du har brugt lidt mange penge i December, er her et sparetips. hi hi

lørdag den 4. januar 2014

Simpel poseholder til bilen (DIY)

 Endnu en gds gave herfra. Denne lå også under træet hos min veninde juleaften, man kan selvfølgelig gives bort hele året. Eller lav en til dig selv.

Den består af en bund der er aflang med afrundede hjørner og en kant der er syet sammen 1 gang, hvorefter den er syet fast til bunden. Foret er lavet på samme måde. Så der er tilføjet en velcro til lukke på inderposen. Til sidst ligger du de 2 poser ret mod ret og sætter 2 snore til at binde om nakkestøtten i mellem de to lag og syer sammen på nær et vendehul. Vend ud og stik kanten.

Hvis du folder dine brugte indkøbsposer på trekant måden, kan der være rigtig mange poser i.
Se her hvordan du folder: http://craftgrrl.livejournal.com/13695649.html#cutid1 (Kan sagtens bruges på danske indkøbsposer også. Jeg gør det hele tiden)

Ja, så mangler jeg bare at få lavet en til mig selv.
 
 
********************



Synes du om ideen her? Så gør som en masse andre kreative mennesker og følg med på bloglovin, så får du besked, hver gang der kommer nyt på bloggen! Tryk her og vælg follow! Så ses vi :-)

Andre forslag:
Du kan se andre tutorials fra Brombleberries ved at KLIKKE HER
Vil du have  ideer til når du skal på ferie med dine børn?. Så tjek vores ferieblog!:
Klik her for at se bloggen: www.feriemedboern.blogspot.com


torsdag den 2. januar 2014

Pssst. Give away hos Paleolivet


Hvis nu du lige sidder og gerne vil vinde en Paleobog eller 12 skønne muffinforme i Silikone, så har du chancen hos Paleolivet lige nu. Kig forbi her:
http://www.paleolivet.blogspot.dk/2014/01/paleolivets-nytars-give-away.html

Hvis det ikke lige er dig, ja så kan du jo kigge forbi den store give away blog, som samler alle Give aways, og finde lige hvad du ønsker dig (altså måske ikke lige tid eller nye kærester ..)
http://dkgiveaway.blogspot.dk/

Kig forbi igen snart. Der kommer nemlig en lille tutorial på en smart pose holder til bilen.

onsdag den 1. januar 2014

Fede plakater til drengeværelset

I har måske lagt mærke til, at jeg har en forkærlighed for monstre? Synes de er super til at lave sjov med drengetøj til næsten alle aldre.
Hvis du har glemt det, kan du kigge med her: Monsterbukser
og her: Monsterpung
og her: Monster fleece bukser
og her: Monster gymnastikpose
 og her: Monster bluse     ... ok det er vidst nok.

Og så var det jeg faldt over denne skønne plakat:

 
Hvordan kan man leve uden sådan en på sit drengeværelse?
Jeg har fundet den lige her: Monsterplakat. De har også  andre fede rumplakater til drengeværelset.

 
Velkommen i det nye år. Håber dit hoved har det godt!