torsdag den 30. december 2010

Stor taske med lynlås og vejrbeskyttelse.

Ih, den her har jeg glædet mig til at vise frem og nu er julefrokosten hos min mor endelig overstået.
Til jul ønskede min mor sig en taske/pose der:
*Var vandtæt
*Kunne rumme a4 papir
*Kunne lynes
*Kunne bruges til snavsede skiftesko

Det var en udfordring jeg ikke kunne stå for, så jeg har kreeret denne til hende.

Gode lange stropper så den er til at bære over skulderen.


Indvendig foret med et stykke badeforhæng så den er vandtæt og kan aftørres med en klud. Og selvfølgelig en stor lynlås, så den kan lynes til som ønsket





Den er også forsynet med en lille lukke hage, hvori der hænger en ekstra pose.



En lille pose, der lige passer til et par sko. Den har en strop, så når den er foldet sammen, kan den hænges fast inden i tasken. Der er også syet et elastikbånd i siden, som man kan holde den foldet sammen med, når den ikke er i brug. Kan lige anes hvordan på billedet til venstre.
Der var også en lille kosmetik pung, men den har jeg allerede vist frem her på bloggen i tiltro at modtageren ikke ville lure den, såfremt hun kiggede forbi.

Farverne er måske lidt vilde, men jeg tror alligevel min mor blev glad. Så håber jeg bare, at den rent faktisk opfylder hendes behov. Hvis jeg er heldig, finder hun på noget lige så godt at ønske sig til næste år. Det er jo lidt sjovere end at gå i boghandleren efter en bog fra listen eller hvad der ellers er nemt at købe.


Jeg fik lidt hjælp af "The bag making bible". En rigtig fed og inspirerende bog jeg har købt til mig selv i efteråret engang. Vil gerne anbefale bogen, for der er rigtig mange gode tips / metode beskrivelser i.

onsdag den 29. december 2010

Emils perleskål - med smiley og DIY

Efter Silje havde kreeret en perleskål til en julegave fik Emil lyst til også at prøve.
Jeg synes han fik lavet en rigtig fin en - med smileyansigt.

De er faktisk ret nemme at lave, og en fin afveksling fra de almindelige perleplader.

SÅDAN GØR DU:
1) Find en skål. Den må ikke have lodrette kanter. Vi brugte en lille glasskål.
*
2) Smør skålen med lidt madolie (så er det nemmere at holde styr på perlerne
*
3) Lig perlerne i skålen i det ønskede mønster. Man kan stille alle perlerne op, men det er et ret stort arbejde synes vi, og det bliver også fint, selv om nogle af dem ligger.
*
4) Når du har den mængde perler i, du synes er tilpas, skal skålen i ovnen. Jeg tror ikke temperaturen kommer sig så nøje, men vore fik varmluft ca 180 grader. Det tager omkring 10 min før de er smeltet sammen, men hold øje med dem.
*
5) Når du tager dem ud af ovnen, kan der være nogle buler. Vi trykkede dem forsigtigt ned igen med en ske.
*
6) LAD AFKØLE inden du forsøger at skille perleskål fra alm skål.
*
7) Gnid perleskål i lidt sulfo og skyl, så madolien fjernes inden brug/indpakning (hvis det er en gave)
****

Vi lavede den med almindelige perler, men har du små børn, er det nok nemmere med de større perler, de dur også.
God fornøjelse - Malene

tirsdag den 28. december 2010

Stor makeup pung

Min svigerinde ønskede sig en stor make up pung med mange rum, gerne med lidt knald på farverne.
Det udfordrede mig lidt, da jeg ikke før at forsøgt mig med flere rum i disse punge. Samtidig ville jeg gerne have syet hjørnene i bunde, så den blev lidt flad i bunden.
Det lykkes til sidst.
Farverne på fotos er ikke helt gode, men nu har jeg bestilt et nyt kamera, så der er håb forude.
 Sådan ser den ud fra forsiden:


Og inden i, det ene rum har et bånd, hvor man kan sætte læbestifter og mascara og den slags, så der er styr på sagerne, og de ikke bare rasler rundt på bunden. Der er også en indbendig lomme med trykknap, den kan man bare ikke se på billedet.

 Det andet rum er mere plain, har dog en lilletyrkis lomme som ekstra.

mandag den 27. december 2010

Silje har syet sig en pung

Sidder og knokler med lige at få en julegave færdig, som først skal afleveres den 28 dec, da Silje kommer og siger at hun gerne vil sy. Hun vil sætte de der flotte sølvbånd mm fast. Og da vi har hjulpet hinanden med at sætte bånd på det stof hun har valgt, skal det pludselig være en pung. Så vælger hun nogle flere bånd til den anden side. Bestemmer hvor de skal sidde og trykker på pedalen (med hænderne), men jeg hjælper med at styre stof og bånd. Hun gør sig meget umage og klipper fint alle trådender og overskydene båndstumper af, hver gang hun er færdig med en bane.
Vupti, så har hun lavet sig en fin lille pung. Jeg synes den er virkelig flot.Nu har hun noget at putte lommepengene i når vi skal på skiferie. Hun har tronet rundt med den i huset, som kun en 4-årig kan gøre det. (Vi sprang sik-sakken over, det holdt tålmodigheden ikke til, så nu må vi håbe den holder)



lørdag den 25. december 2010

Julekjole i sidste øjeblik

Først-
Rigtig glædelig JUL alle sammen. Håber i har haft en skøn aften.

Denne julekjole til Silje blev jeg færdig med i går omkring kl 14, så det må da siges at være i sidste øjeblik. Men jeg er vældig tilfreds - og det var Silje heldigvis også. Hun fik nemlig selv lov at vælge, at der skulle en glimmerbamse på. Og så er der jo guld-båndet.

Jeg kan desværre ikke levere billeder af kjolen "in-action" da mit kamera ikke virker. Derfor kan jeg pt kun bruge mobilen og det kræver dagslys. Men hun så dejlig ud og jeg poster et billede snarest.
Modellen er EG. Jeg har faktisk ikke lavet så meget fra den bog, men hver gang jeg bruger den, bliver jeg faktisk glad for resultatet.
Jeg har givet den en del rød, men ikke mere, end at jeg også mener den kan bruges til andre lejligheder.
Kroppen er en blød strækbar cowboy-stof.



onsdag den 22. december 2010

Lynlåspunge

Jeg er blevet rigtig glad for at lave disse. Synes resultatet bliver godt, samtidig med det er forholdvis nemt og hurtigt. Jeg har et par stykker og bruger dem flittigt.
Det er en god ide at tænke lidt over inderstoffet. Disse er foret med velour, hvilket jeg synes gør dem lidt ekslusive. Men du kan også fore med vandafvisende stof, som er nemmere at holde rent, hvis det fx er til make up.
Du kan stadig nå det, hvis du ikke er klar med alle julegaverne og ellers kan sy.

Mangler du en gratis tutorial / vejledning, så findes der masser på nettet:

http://blueflowertreasures.wordpress.com/2008/02/19/zippered-lined-pouch-or-bag-tutorial/

http://splityarn.com/2007/06/01/sew-a-zippered-wristlet-tutorial.html

Glædelig Jul
Malene

tirsdag den 21. december 2010

Vejret er FEDT. Det er fedt.Det er fedt!!! BASTA!!

Jeg forsøger virkelig at holde fast i det. Vejret er FEDT. Forsøger at glemme, at bilerne sejler rundt på gaden og det er et mareridt at køre de små 40 km til arbejde hver dag. Forsøger at glemme tæerne der er ved at fryse af.  For vejret er da fedt ikke? Alting er så smukt! Og man kan kælke.....

Glædelig JUL!

mandag den 20. december 2010

Kjolen der blev til en natkjole

I sommers troede jeg, at Silje ville ÆLSKE denne hjemmesyede kjole, når jeg nu satte en Jordbær Marie på maven. DET GJORDE HUN IKKE! Hun nægtede faktisk at have den på. Men den måtte gerne være natkjole. Så det er den nu. Hun sover faktisk i den i nat.
Meeeen det tilfredsstiller jo ikke helt morens show off-gen, så nu smider jeg den lige på bloggen, da hun jo ikke selv vil vise den frem ude i virkeligheden. (OG fordi jeg jo ikke må vise julegaverne frem - endnu!)

torsdag den 16. december 2010

Skovbørnehavens (sidste) jul.

Nu har vores elskede Vandpytten ikke mange dage tilbage. Men de holder fanen højt og traditionerne bliver holdt. Derfor havde vi julearrangement i skoven i lørdags - det foregik ved skovskolen, med bål, æbleskiver, saft, gløg og et stort grantræ der blev pyntet med al børnenes pynt.

Den pudsige påklædning skyldes at det var den eneste dag med tøvejr i 1½ måned eller deromkring. Der var ret vådt!
Transport at gods. Bastian trækker sin far!
 Der var sørme også en lille nissejagt, her studere Silje nissebilledet, sammen med farmand:







onsdag den 15. december 2010

En lille kosmetik pung

Hvornår er der mon lys til at tage billeder?
Nu får i udgaven uden dagslys. Lavet lørdag aften efter en dejlig dag i skoven. Den får i lidt billeder af i morgen.

tirsdag den 14. december 2010

Hjerternes tid

Hvert år får jeg lidt ny julepynt af min svigermor. Jeg ELSKER det. Jeg har allerede vist de filtede frem. Her kommer et par eksempler på andre fine hjerter jeg har fået:






 OG i år fik jeg disse:

(Undskyld mig - kan jeg låne lidt af den tålmodighed? Til at sidde og sy små palietter mm på)




 Til sidst en lille sejr! Det er lykkedes mig at lave et, der har nogenlunde runde kanter.


Det hænger i en udfoldet papirsklips. Det synes jeg faktisk er et rigtig godt tip til ting der er lidt svære at hænge på, fordi man måske ikke lige kan hænge den lukkede hank på noget. Med en udfoldet papirsklips, kan de placeres rigtig mange flere steder :-)

mandag den 13. december 2010

Kæmpe blomster der holder (DIY)

Min kreative søn mente ikke, at han kunne komme til Advents-familie-komsammen i søndags, uden at have advendtsgaver med til både mormor og morfar, samt morbror og kone.
Så han kreerede disse fine blomster af silkepapir. De er monteret på en pind, så de kan stilles i en vase eller lign.
Jeg synes de blev ret flotte. Det er en fin gave at have med (men lidt svær at pakke ind ;-)

Vi lavede dem af det silkepapir vi nu lige havde på lager - altså det i julefarver. Men blomsterne bliver endnu mere yndige, hvis de laves i fx pastelfarver.
******************************************************************
Sådan gør du (DIY):

Du skal bruge 10 lag silkepapir klippet til 24 x 30 cm. (Der kunne blive til 2 blomster i vores pakke)

Lagene placeres ovenpå hinanden, hvis du ikke allerede har gjort det, da du klippede.

Fold i vifteform, ca 3 cm brede læg.

Afrund enderne, så den aflange sag du står med i hånden, har bueform i begge ender.

Snur  piberenser - meget gerne grøn (vi brugte ståltråd, for vi havde ikke piberrenser) om midten af din vifte.

Meget forsigtigt skilles lagene af og formes ind mod midten til den ønskede facon.
(Her skal du være lidt tålmodig, ellers går papiret i stykker)

Til sidst snoes det resterende piberenser om en fin lille pind fra haven.

Blomsterne bliver ret store - som kæmpe pæoner. Vil du have dem mindre, må du skrue lidt ned på de 24x 30 cm.

fredag den 10. december 2010

Svigermor igen

Nu har min helt fantastiske svigermor igen begået et tæppe. Denne gang en fødselsdagsgave til Emil, der fyldte 11 år i tirsdags. Han er superglad for at have sit helt eget tæppe. Det er allerede højt elsket og med hver gang der skal ses julekalender.


Bagsiden er monteret med en flot blå fleece.
Uha, jeg synes det er fedt. Synes du også det er fedt? Så kan du evt sætte et lille hak under indlægget her, så skal jeg give hende besked ;-)


mandag den 6. december 2010

Er han ikke skøn?

Bastian bygger sne-hule
Klik på billedet, hvis du vil se en større udgave.

søndag den 5. december 2010

Der arbejdes på julegaver

Så det kan ikke vises frem. I mens får i lov at se på vores lille kat i sneen.

lørdag den 4. december 2010

Emils sne nisseline


Juleweekend med spejderne med det bedste vejr ever. Emil og jeg har lavet en sne kvinde.

Emils nisse

Synes lige i skal se Emils nisse også. Han har selv syet og tegnet ansigt.
Jeg har lavet det mindre vellykkede hus ved siden af. Der er plads til forbedring :-)
Ej, okay, der ser altså også endnu mere skævt ud på billedet, end det er i virkeligheden.

fredag den 3. december 2010

Julegave produktion

Det er skønt at lave julegaver. Sidde og glæde sig over, at skulle give tingene væk til en forhåbentlig glad modtager. Men... øv øv.. kan man nu vise dem frem på bloggen eller skal man veeeeeeente til efter jul? Der er jo aaaal for lang tid til.

Indrømmet! Jeg er meget utålmodig. Derfor er her en sneak-peak på en julegave. Hvad og til hvem er hemmeligt. Måske kan du gætte, men hold det bare for dig selv!

torsdag den 2. december 2010

Nisser

Jeg er lidt stolt. For en gang skyld gjorde jeg det rent faktisk.
Jeg har sådan en lidt dårlig vane, med at antyde at det næste jeg vil lave er XX og så gå igang med noget helt andet.
Det var også lige ved at ske her (der kom vidst et par hjerter i mellem), men en aften for et par dage siden, kastede jeg mig alligevel over nisserne. Det skrev jeg nemlig at jeg ville i dette indlæg:
http://brombleberries.blogspot.com/2010/11/julepynt.html
(hvor der også er link til hvordan du laver dem selv).


Jeg synes de er skønne skønne. Og ungerne er også helt vilde med dem. En yderligere fordel er, at du kan bruge løs af de helt små rester. Stykket til fødder er fx 3x14 cm.
I den oprindelige DYI er ansigterne lavet med franske knuder. Hva´det? Jeg snupsede den lette vej og tegnede med en overhead pen. Måske kan man lige ane, at den ude til højre har øjenvipper?

Ungerne ville gerne eje alle nisserne, men jeg sagde nej. I stedet fik de lov at designe deres egen version. Emil vil selv sy og tegne, så den kan jeg endnu ikke vise frem. Den er kun et udvalg af stofstrimler pt.

Bastian satte stof sammen til en meget spraglet udgave. Det er ham helt til venstre på billedet herunder. Som i kan se, har han udstyret ham med skæg og øjebryn/panderynker.

Siljes kan du også se på billedet herunder. Det er nr 2 til venstre: hun valgte fisk på maven og jordbær marie bukser, samt en flot prikket hue.

Jeg har fyldt dem med indmad fra en billig Ikea pude, men jeg vil mene at vat sagtens kan gå an i en snæver vending. Så prøv det endelig. Det er rigtig sjovt

onsdag den 1. december 2010

Julesjov med lampen

En hurtig sjov ide til lidt jule-op-pyntning.

Klip et par hjerter i stof. Find et par knappenåle og fordel dem i rispapir lampen. Sådan ser det ud hjemme hos os.
Personligt synes jeg rispapirlampen er blevet en del festligere :-)


Og skulle lampen tage skade, ja.. så koster en ny skærm vidst ca 15 kr hos IKEA...

PS. Jeg har skiftet billedet i mit indlæg om flaske-køleren fra igår. Jeg gik og ærgrede mig over, at det så helt forkert ud på bloggen. Nu kan man også se de omtalte puder. Bedre ikke?

tirsdag den 30. november 2010

En julegave ide til manden der ikke mangler så meget

Så nu må vi håbe modtageren ikke kigger med!! Men jeg tror det ikke. Hvad gi´r man en mand der stort set ikke ønsker sig noget?

Jamen, hvad med lidt til sommerens skovture? Jeg har kreeret en termopose til at holde hvidvinen kold. Den er foret med 2 lag termostof og udvendig er der voksdug. Der er påsyet et bånd til at lukke posen med.
Så når han skal invitere sin kone på skovtur, dumper han lige en flaske kølig hvidvin i posen, pakker et par sandwich og så er de ellers klar til skov eller strand. Der kan helt sikkert også være en god flaske kvalitetsøl i, hvis det er det frokosten kalder på.



Med til skovturspakken hører også 2 numsepuder, med voksdug på den ene side, så de kan tåle at vende ned mod en fugtig skovbund eller en klam bænk. Den anden side er fleece og midten igen lidt termofoer.

Gaven fordrer lidt tålmodighed hos modtager, da han jo må vente på lidt lunere vejr før den er anvendelig, men mon ikke den alligevel falder i god jord?

mandag den 29. november 2010

Sjov i sneen

Jeg har opdaget det! Jeg er bagud. Blogland har været fyldt med billeder af sne. Så den eneste forskel er, at på disse billeder er det MINE børn og jeg synes jo ikke, de er til at stå for.

Silje insisterede fx på at hun da SAGTENS kunne køre på sin løbecykel til julefest med 4.b....



 Emil og Bastian havde også et alternativt forslag.....

Vi endte nu bare med at finde 3 HELT ALMINDELIGE kælke frem :-)

Malene

søndag den 28. november 2010

Flere grise og en kat

Jeg har fået føjet lidt flere grise til samlingen. Den ene skal vidst fedes lidt op, inden den kan spises. hi hi.

Det er bare det med grisene, at der er sådan en daaaaajlig snor i, så de bliver hapset af husets mindste beboer. Det er faktisk ret svært at tage billeder med en legesyg kat om benene.
Han er vokset en del siden han var på skærmen sidst, så her får i ham lige. Hudidi med griser. hi hi hi
 

fredag den 26. november 2010

Kreative børn

De er bare skønne de unger jeg har. Se hvad der stod foran døren i går da jeg kom hjem fra bogklubmøde, træt og sulten. Er det ikke bare til at blive glad i låget af?


 Dem har Emil lavet sammen med sin farfar og farmor. Han har også lavet den flotteste julekrans i trylledej sammen med farmor. Se bare her:






Og Silje har lavet de fineste pakkemærker. Hun er ret stolt, og ville vældig gerne have dem med i børnehaven.


Silje giver den også gas herhjemme. Hun startede på denne perleplade den anden dag. Mor her, opfordrede hende til at starte inde fra midten, for hvis man nu tabte tålmodigheden (hvilket mor her garanteret havde gjort) så var det nemmere at stoppe. Men se nu bare, hvad der også var klar i går da jeg kom hjem: (Pew den er stor, hvor har hun lige den tålmodighed fra?)


Bastian har også lavet julenisse med farfar og farmor, men den er ikke helt klar endnu, så den har jeg ikke fået lov at se. Men han har lavet denne fine sæl til spejder og den er jeg også ret imponeret over:


Ja, så må en mor da godt være lidt stolt af sine kreabørn ikke? Og lave blære-indlæg ikke? Jeg er garanteret HELT OBJEKTIV og upartisk...... eller noget.


Malene

onsdag den 24. november 2010

Hjerte (kreations) suk

Come on moster - hvor svært kan det lige være at lave et hjerte. Hva hva hva? Kæk efter min næsten pæne gris, som nu har fået syet sin sløjfe fint på, og derfor hænger bedre, så jeg mig lidt rundt og fik øje på et par skønne hjerter kreeret af min dejlige svigermor Lis.
Høp høp, hvor svært kan det lige være, at lave en ordenlig stak hjerter til at pynte med, tænkte jeg kækt. Det må da være MAJET MAJET nemmere end en gris.

Haps tegn klip sy...hvorefter jeg endte med dette!!!!
Et meget hakket kantet hjerte....(og jeg har allerede lavet stroppen om, for det første forsøg, måtte i slet ikke se)

Billedet er muligvis en smule nådigt overfor de skæve kanter, men jeg lover jer.
Og så sad man lige der og stirrede på svigermors skønne filthjerter og tænkte, nå... hun laver nok noget mere flot julepynt til mig i år. Det er vidst bedst sådan.....



 

Og i virkeligheden skulle jeg jo også hellere se at få lavet nogle julegaver, ikk!!!!

Malene