onsdag den 8. august 2012

Vores egen udgave af de russiske projekter

Vi har været i sommerhus og hygget os. Og vi har forsøgt at lave vores egen udgave af de russiske projekter, jeg omtalte i sidste indlæg.

Det har været rigtig sjovt, så jeg kan klart anbefale alle at prøve.

Vi har samlet flotte sten og hele familien har malet. Yep, alle også farmand, dog med mindre entusiasme end børnene. Som i ser, synes ikke alle, at alle sten var beregnede til huse, så der er også et monster og en klovn. Men det er jo det dejlige ved den slags projekter. Alle kan være med og fantasien kører derudaf:
Vi har bare brugt almindelig vandbaseret maling fra Søstrene Grene og selv blandet flere farver.

Vi har også været på stranden ved skumringstid og forsøgt at bygge et sandslot med lys. Det var sjovt, men det blæse en halv pelikan, så lysene gik ud, selv om vi synes de stod godt i læ. Det må vi prøve igen en anden gang med mindre vind!


Så har vi selvfølgelig badet, men det behøves man vidst ikke en blog til at inspirere en til.  
Og så har vi fanget krabber og lavet den skønneste krabbesuppe. Det var også et rigtig sjovt familieprojekt. Det kan du læse mere om her: http://www.paleolivet.blogspot.dk/2012/08/krabbesuppe-billig-og-hjemmelavet.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar