tirsdag den 31. august 2010

Legehuset der blev til et palæ

Vi har været så heldige, at få dette skønne legehus af nogle gode venner. Her står det på sin oprindelige fine plads i udkanten af skoven, som før vi hentede det.

Efter lidt genopbygningsarbejdet, (mest udført af Klaus og så nogle villige hænder til at slæbe = børn) så det sådan her ud.

Men i kan jo nok se, der mangler noget, ikk? Udhænget! Lidt stil måske !? Vi havde bare ikke nogle egnede rafter, så Klaus var i byen og købe et par nye "pinde". Efter lidt maling, ser huset sådan her ud:


Det kan man da næsten kalde et palæ, eller hva´?

Har jo snuset misundeligt rundt i blogland på de fint indrettede legehus folk har kreeret og jeg kan godt røbe, at det indvendigt har laaaaaaangt igen, hvis det skal komme bare i nærheden af det. Der er hverken hylder med retrokøkkengrej, fine flagranker eller andet hipt. Bare nogle stole, et bord et par små runde tæpper der fulgte med huset og en masse sand/jord efter den sidste "vi koger heksesuppe i en grynde"-leg. Nu afslører billedet selvfølgelig også, at det stadig godt kunne bruge en gang tagmaling, men hvem hænger sig i det ;-)

mandag den 30. august 2010

Byggemand bob sæt

Jeg syr stadig på noget, der skal være klar til på lørdag. Det tager længere tid end beregnet, men det SKAL være færdigt. På Lørdag skal vi se "Skønheden og Udyret" opført at Mastodonterne og vi glæææææder os.

Så dagens indlæg et ikke frisk fra maskinen, men syet som julegave til min nevø på 3 år. Et afslappet sæt med Byggemand bob. Stoffet er ikke blankt, selv om det ser lidt sådan ud på billedet. Det er en blød frotte.





Mønster: Børnetøj 0-3 år fra Meedom.

søndag den 29. august 2010

*** mixet ****

Sikke en lang og god og hård weekend. Vi har været på arbejde hos et par i "husklubben". Her skiftes vi til at møde op hos hinanden og arbejde på hus og have. Denne weekend var vi i Søborg. Med til konceptet hører også god mad og hygge om aftenen, overnatning og så arbejder vi videre hele søndagen. En sådan weekend levner ingen tid til kreative projekter (eller særlig meget søvn), så jeg har været en tur i gemmerne.
Og jeg har kreeret et  indlæg totalt uden hoved og hale. Man må godt nøjes med at kigge billeder.

Først, kan jeg ikke lade være at fremvise vores farlige tiger, der har fået øje på en ligeså farlig tiger i spejlet. Har jeg fortalt den nu er navngivet Hudidi?


Fra arkivet har jeg valgt:
 Bastians badekåbe. Syet af håndklæder. Den fik senere også et bælte af samme materiale (føj, jeg husker stadig hvor slemt det var at vende bæltet - nu til dags havde jeg nok syet det sammen udefra). Her på billedet er Bastian 4 år og han bruger den faktisk endnu, hvor han er 8 år. Så her kan man da tale om at få noget for sin indsats!

Emils solhat/bøllehat. Den ser lidt høj ud, men det er den egentlig ikke. Har også et par år på bagen og har været elsket i flere år.

JordbærMarie sæt til Silje med vest og nederdel. Nederdelen har været højt elsket og er snart forvasket, men vesten faldt ikke lige i prinsessens smag. Måske var den også en anelse for stor? I hvert fald ligger den stort set ubrugt i skuffen. (Kender i det der - når man har brugt tid på at sy noget, så skal det dælme også bruges? Æv altså)

fredag den 27. august 2010

Gaveleg. Juhuu jeg har fået gaver.

Jeg har været med i en gaveleg hos Frk. Turkis og i går modtog jeg en fin gave. Eller faktisk gaver som overskriften antyder. Selv indpakningen var syet. Det er fantastisk. Det er indpakningen der ses til højre på billedet. I midten er den skønneste nøglering og sørme om jeg ikke også har fået mig et nyt bælte. Flot ikke?


Jeg er i hvert fald meget glad for mine gaver. Der er også sendt gaver den anden vej til Frk. Turkis. Nu håber jeg bare, hun også bliver glad for sin lille pakke. Lavet specielt til hende ;-)

Vil du også have en gave? Jeg vil gerne videreføre gavelegen, men tror ikke helt der er læsere nok her på bloggen. Nå, men meld dig på banen hvis du vil være med. Bare smid en lille kommentar.

Reglerne er:
  • Du tilmelder dig legen - og modtager en gave af mig.
  • Så sender du en gave retur til mig  
  • Opretter legen på din blog - og sender en gave til to nye deltagere
 
 
 

mandag den 23. august 2010

Sewing clothes kids loves. Part 3

Projekt nr 3 fra bogen er nu færdig og jeg er godt tilfreds. Endnu en IMKE model. Denne er til Bastian. Materialerne er de samme som Emils bluse er sat sammen af, men sat sammen på en anden måde.
Jeg har glædet mig til den var færdig. Glædet mig til at gi ham den færdige bluse, som han har gået og luret på, mens den lå på gulvet og fik flyttet rundt på pynt og detaljer. Og glædet mig til at vise den frem.
Så værsgo - her er den:

I får lige et par detaljer:


Og et billede med den glade ejer. Han insisterede på at hætten skulle stå op af væggen, så man kunne se den lille abe :-)
Bastian 8 år i sin nye IMKE bluse
Nu skal jeg igang med et helt specielt projekt til Silje pigen. Det har intet med bogen at gøre og vil først blive afsløret senere.

torsdag den 19. august 2010

Jeg har bare verdens bedste svigermor!!!

Min søde svigermor syede et vældig fint patchwork tæppe til Silje pigen da hun kom til verden. Det er stadig smukt, men det er ikke rigtig længere stort nok, så jeg pippede at hvis hun skulle få tid og lyst så ønskede Silje (og måske allermest hendes mor) sig et nyt tæppe, der kunne dække hele sengen.
Og lige pludselig en dag, dukker farmor og farfar op med en lille forsinket fødselsdagsgave til Silje pigen.Og wauw hvor er det bare smukt. Synes faktisk slet ikke billedet yder det nok retfærdighed, det er endnu flottere i virkeligheden! Skønt mix af lilla, lyserød og rød. Pigerne er endda med glimmer.


Et nærbillede.
Og Silje har virkelig taget det til sig og ELSKER det bare! Det duer både til sofahygge, sengeredning, hulebygning, dukkeselskab og meget mere! Og så er det HENDES (glem endelig ikke det drenge).

Tak søde svigermor!

tirsdag den 17. august 2010

Skæg og ballade - gør ungerne glade

Det mest kreative det er blevet til i dag, er vidst lidt fis og ballade med ungernes madpakker. Kender i det, først står man der og putter de små hapser af grønt og frugt og nødder i kasse - den del synes jeg er meget fornøjelig. Hvad finder man lige på i dag!
Men så kommer man til rugbrødsmadderne - og de er ærlig talt lidt kedelige at smøre. Nogle gange arbejder jeg bare stærkt for at få det overstået, men engang i mellem laver jeg lidt sjov. Som i dag.
Tror i de bliver overraskede?
Emil og Bastians madder....

Hvis det skal gå endnu vildere for sig, kan jeg finde på at stikke nogle af maderne ud med en kageudstikker. Så har leverpostejmaden pludselig facon som en dino. Måske skulle man kaste sig over Bento madpakker når man en dag bliver træt (?) af at sy.
Hvis du ikke ved hvad det er, så prøv at google "bento". Eller tjek de billeder jeg har googlet for dig her:
http://www.google.com/images?hl=en&q=bento&um=1&ie=UTF-8&source=og&sa=N&tab=wi
Personligt kan jeg godt bruge et par timer på at beundre de kreationer folk kan diske op med på den front!
VELBEKOMMEN!

mandag den 16. august 2010

En ny taske til mig

Trængte lige til et nemt og hurtigt projekt, efter alle detaljerne på Imke og Insa. Biksede mig derfor en taske med dejligt lange stropper, så den kan hænge over skulderen.

Det lilla stof er et viskestykke fra Netto, jeg synes var så fint, så det bestemt måtte indgå i en kjole til Silje. Men da jeg havde vasket det en gang, var allerede en stor del af farven forsvundet, så det gør sig nok bedre i en sådan her sag, der ikke skal vaskes for tit :-)




Der er foer og en lille lomme inden i. I princippet er taske vendbar, men jeg vaglte at fokusere på at have en fin side, så den anden er mere kedelig.

lørdag den 14. august 2010

Sewing clothes kids loves. Part 2

Jubiii, så blev jeg endelig færdig med mit næste projekt fra min nye bog. Denne bluse model hedder: "IMKE". Der er masser af eksempler på dejlige kvinders kreative udgave af modellen her:
http://www.farbenmix.de/galerie/categories.php?cat_id=160

Jeg er SÅ utålmodig for at vise frem, så i får billeder med det samme, selv om de pinligt nok, ikke er specielt gode. Det gamle kamera, er ikke begejstret for gråvejr!
Bluse er str. 10 år og til Emil, men han er ikke hjemme, så Bastian stod model.
Min første Imke. Dreng str 10 år

Der er piratbånd ned af hætten og ærmerne. Drengene elsker det bånd med sølv-dødninge-hoveder, men det var altså den allersidste rest jeg havde :-(
Hvis du ser godt efter på billeder ovenorver, vil du opdage, der sidder en lille fræk abe i den ene side af blusen!
Herunder, er der vidst en fræk abe indeni også!

TIlføjet 15/8: Løb ud i haven i dag, for at forsøge at fange blusen på dens rette ejer, men han var svær at fange. Her har i ham:

OG modellen kan også slænge sig:

torsdag den 12. august 2010

Så fik Emil også nye bukser

JA, Så fik Emil også nye bukser! Og de har været på i skole og det hele, så både t-shirt og buks er ikke længere rene, men glad ser han da ud, ikk! Bukserne er helt samme model som dem jeg syede til Bastian - bare lidt længere. Det passer meget godt, det der med at tegne et buksemønster op i str 7-8 år og så bare lave benene meget længere end mønsteret angiver og så passe til, når de er prøvet på.
Drengen er yderst tilfreds.


Her har vi en dreng der lige er startet i 4. klasse :-)

Og så er hans mor ovenikøbet startet på en trøje fra "Sewing clothes kids loves"-bogen. Ih, det er altså meget sjovere end at lave nye bukser til ungerne! Og han glæder sig også til det han har set indtil videre.
Sneak-peak her:

Bastian har allere forlangt en også. Der er sørme meget arbejde i at have 3 børn.....
Nå, men manden min sidder og spiller computer, så jeg vil da straks snige mig tilbage til symaskinen.

tirsdag den 10. august 2010

Nyt hårbånd - designed by Silje


Ja, det ene barn efter det andet melder sig ved symaskinen. Det er jo herligt. Nu ville Silje gerne have et hårbånd, og hun ville selv vælge stof og selv være med til at sy. Så igår syede vi dette sammen. Hun var meget stolt og havde det på i børnehave i dag (men det blev nu ikke på, det er der ikke ret meget hår-hjælpe-grej der gør hos hende i længden, andet end når far har lavet hestehale med køkkenelastikkerne).
Som det fremgår af billederne er det ikke let at holde styr på hverken hende eller hendes hår på trods af hårbånd, så her er det bedste dagens fotosession kunne byde på. Og ja, det flaner vidst lidt, så det må nok være smallere næste gang. Vi havde ellers syet en prøvemodel i noget Peter Plys stof, som sad fint....
Men det står da fantastisk til øjnene, ikk?
I morgen håber jeg at kunne fremvise bukser til Emil med bille-lommer! Og så skal vi ellers i gang med flere "sewing clothes kids loves"-projekter. Glæder mig (men må lige være færdig med bestillingsarbejdet)

søndag den 8. august 2010

Vi har fået en lille ny!

Ja, vi har udvidet familien......                                                    Og den er da bare totalt nuser ikke? Den kommer fra Helsinge, hvor de har givet den navnet "Støvle". Her i hytten er der stadig ikke helt enighed om navnet. Der er bl.a. forslag som Zurk, Gismo, Bumle, Mifif... i spil......Vi afventer lidt mere indsyn i den lille killings personlighed :-)

Den er i hvert fald kælen, super nysgerrig og legesyg.

Og Silje har glædet sig så meget. Hun begyndte allerede at tale om den kat, da vi skulle afsted på ferie. Og har plaget og plaget (hmmmm, nu ku hun jo ende med at få indtryk af den slags virker?)

Den lille killings mor bor på en gård, sammen med 2 andre voksne kat, som alle 3 har fået et hold killinger. Det vimsede simpelthen rundt med små søde misser, da vi ankom. Og så skulle familien nå til enighed. Det var næsten grusomt, sådan at skulle vælge. Jeg stemte for den sorte, men den var ikke så kælen. Og med alle de hænder der er til at kæle her i familien, må vi vidst hellere gå efter en kælen kat. Silje ville ha den orange, men den var allerede afsat. Og godt for det. Med alle de rødhårede vi har her i familien, kan vi næsten ikke tillade os, at bringe farmanden i endnu mindre undertal :-)


lørdag den 7. august 2010

Min nye kærlighed. Bogen "Sewing clothes kids loves"

Jeg er ret stolt! Over denne her:


Jeg har anskaffet mig en bog jeg har ønsket mig længe. Den hedder "Sewing clothes kids loves" og den ser sådan her ud:


Og der er kommet de mest fantastiske projekter ud af bogen. Dem har jeg savlet over rigtig længe her:

Silje og jeg bladrede bogen igennem og hun var også helt vild og bestilte straks den halve bog.
Jeg besluttede at starte med en model der hedder: IMKE. Den så ikke så kompliceret ud og der var masser af sjove variationer. I går havde jeg klippet stof og sad med bånd og mærker ud over hele gulvet og Silje var straks på pletten. Bare sæt stort set "DET HELE" på mor. Normalt ville jeg sige nej, og forsøge at begrænse, men FULD GAS er ligesom hvad det her tøj går ud på!
Jeg syede i går og drømte om farverigt tøj i nat. Jeg syede også i formiddags og nu er den første færdig. Juhuuuu. Og Silje er lykkelig... men svær at tage billeder af, for hun står aldrig stille. Her kommer alligevel flerebilleder  med og uden barn, selv om farverne ligesom er mere klare i virkeligheden (bedst på det øverste foto)



fredag den 6. august 2010

Bastians kreation - drengen "gør det selv"!

Bastian blev meget opfindsom her i weekenden og byggede dette fugleskræmsel. Der blev savet og banket søm i og klædt på med stor koncentration. Han har også selv taget fotoet. Jeg synes begge dele er så fint, at det bestemt fortjener offentliggørelse :-)

tirsdag den 3. august 2010

Bastian i sine nye bukser

Far fik lige Bastian til at finde trøjen frem også, hvorefter han skød et par billeder med mobilen.
Så på trods af temperaturen udendørs, får i her en fuldt påklædt lækkermås Bastian i sit nye sæt. Synes lige det skulle med :-) For på trods af sol i øjnene, synes jeg han ser dejlig ud.
Og et hevet ud af kameraet:

I´m in LÅÅÅÅVE

Jeg er simpelthen helt vild med denne her blog jeg lige har opdaget. Sådan noget tøj vil jeg også lave.
Linket er her:
http://naimasdesign.blogspot.com/

Tjek hende ud!
Eksempler på Naimas tøj:
 Bare helt fantastisk:

Og den her - uj den er skøn

Og her: 

mandag den 2. august 2010

Nye bukser til Bastian

Dette skulle have været et "boys month" projekt, men det nåede ikke at blive færdig til tiden.
Nu er bukserne dog færdige. Farverne er lidt svære, for de er faktisk ikke lilla, min nærmere "mørk rødvin"/varm aubergine farvede....
De er til Bastian, så jeg endelig kan smide hans elskede (men meget hullede og lasede) joggingbukser ud..


Den kvikke læser, vil have bemærket, at han har en hættetrøje i det stjernemønstrede.....

søndag den 1. august 2010

Dagens lille krea agurketids indslag

Det er jo agurke tider. Drivhuset bugner faktisk. Så dagens lille kreaprojekt mellem syg datter, pleje af træt krop fra en meget hyggelig lørdag og middagsbesøget hos min mor, var denne lille værtindegave.
(Da min mor ikke har drivhus, fik hun også lige en frisk høstet agurk med som bonus)
Agurkesalat med hyldeblomst saft smager virkelig mums og alle ungerne spiser det også med stor fornøjelse.
Faktisk er det også nemt at lave. Skiv agurker, bland med lage af koncentreret hyldeblomst saft, hvid balsamico eller anden hvidvins eddike og salt og peber....