mandag den 15. september 2014

Re-designet Legomand bluse


Måske kan ekstremt trofaste læsere af bloggen huske, at jeg engang lavede en Legomand-bluse til Bastian? I kan se den her: Legomandblusen.

Nu er det bare lige sådan, at det rent faktisk er 3½ år siden!!! Og Bastian kan på ingen måde længere skrue sig ned i sin elskede Legomand-bluse. Han mente, jeg måtte lave ham en ny.

Det har jeg så gjort. Men med lidt "snyd". Jeg har nemlig klippet lego-manden af den gamle trøje og syet den på den nye. Som så er rigeligt stor. En dag bliver han vel for gammel til lego? (Jeg er ikke helt sikker, min mand køber stadig lego. hi hi). Faktisk er halsen også genbrug. Så halskanten matcher stoffet med lego-manden. Smart ikke?

Jeg har brugt et Ottobremønster str 13 år.

Her sidder en meget træt Bastian så, med sin nye bluse.

Okay, i får også lige billedet, af Bastian med sine nye bluse for 3½ år siden. Bastian synes det var vældig skæg at se sig selv, fra dengang.
 
Hvis du har lyst, finder du en tutorial på legomand blusen og mange andre sjove ting, på siden her:

Har du lyst til at følge bloggen via bloglovin, kan du gøre det her:

Vi ses! Malene