søndag den 29. april 2012

Tørklæde til mig

Det her stof har ligget i gemmerne længe. Det er vidst fra Stof&Stil. Pludselig slog det mig, at det da ville være et ekstremt fint tørklæde til min turkise bluse.
Så vupti, 1 stk aflangt tørklæde kreeret. Har brugt det i dag og det er blødt og lækkert. Jeg er tilfreds!
Og når man tænker over, hvor stærkt det går, kan man godt synes, at tørklæder generelt er lidt for dyre.

lørdag den 28. april 2012

Sov godt

Arrhh - en pude - hvem gider nu vise det frem? Det gør jeg altså i dag, fordi puden har en lidt sjov historie. På vores skitur til Østrig oplevede vi nogle helt utroligt dejlige meget store hovedpuder. Manden min har fablet om dem lige siden og endte faktisk med at ønske sig en i fødselsdagsgave. Jeg trevlede nettet tyndt efter Østrigske hovedpuder, men endte med at købe en på ebay via UK. Den er stor og dejlig og 80x60 cm. Så med til gave fulgte 2 sæt hjemmelavet betræk.

Nuuuj, hvor blev ungerne misundelige på farmands hovedpude. Men man kan jo ikke blive ved med at købe puder i england, når nu puderne i IKEA koster 19 kr eller deromkring vel?
Så her er den jeg har syet til Bastian. Den er også 80x60 cm og fyldt med lidt over 1½ IKEA pudes indhold.
Den er syet i stof jeg har arvet fra min mor - det er virkelig dejlig blødt/glat. Og har faktisk fået betræk i samme stof. Bastian ELSKER sin nye pude og slæber den med alle steder i huset.

Silje har også fået en - også syet af stof fra gemmerne. Engang i mellem er det altså billigt, at gøre familien glad :-)

Her ser i Bastians:

torsdag den 26. april 2012

Vild inspiration og Vind en helt utrolig go´ bog!

Hvis i ikke har lagt mærke til det, har jeg fornylig fornyet min blogroll lidt. Jeg har fået en ny favorit. Det er Tinas hjemmeside. Hun er simpelthen eminent til at finde god inspiration af al mulig slags. Tænk at være så fyldt af ideer og så god til at spotte andres bedste ideer. Wauw.
Jeg glæder mig til at læse med, hver gang hun har nye indlæg. Hun syr ikke, men hun laver alverdens kreative ting - og gerne af genbrugsmaterialer. Så der er også utrolig god inspiration til ting du kan lave med dine børn, venner, kusiner, fætre osv.
http://www.tinadalboge.dk/
Lige nu har hun også en konkurrence, hvor du kan vinde en bog.
KONKURRENCE - Vind en helt utrolig go´ bog!

Altså jeg vil egentlig gerne vinde bogen selv, så måske kan du bare gå ind og kigge og undlade at deltage i konkurrencen, ikk :-)

onsdag den 25. april 2012

Mobilholder i børneudgave

Dem som modtog min sidste mobil-pose oplader, kunne ikke helt beslutte om de selv eller børnene havde mest brug for den. Det fiksede jeg fluks, ved at lave en til børnene også.

lørdag den 21. april 2012

Inderlomme til min Softshell

Fik sidste år en dejlig softshell fra Didriksons. Jeg synes det er et dejlig tøjmærke, men opdagede hurtigt, at jeg savnede noget. Nemlig LOMMER. Den er kun forsynet med 2 alm udvendige lommer! ØV.

Jeg har nu taget affære og selv monteret en inderlomme i jakken. Den er sat i sammensyningen, så det ikke ses udefra. Det betyder, den sidder lidt langt nede, men den fungere.

torsdag den 19. april 2012

Angry bird amok

Okay, jeg ved det godt - vi er gået angry bird amok herhjemme. Nu også er perlepladeudgave:

søndag den 15. april 2012

Gul angrybird

NU er det vidst da på tide, jeg får vist den sidste bluse frem. Har ventet på en lejlighed til at tage billeder af bluse uden barn i, men opgivet. Den er klistret til barnet, så her få i hende i 2 udgaver, så kan i samtidig beundrer hendes manglende tænder. Der røg lige 4 stk i påsken.
Fremgangsmåden den samme som med den sorte og blå . Denne udgave dog en hættetrøje, men det er vidst svært at se på fotos.


Den kvikke vil måske bemærke der mangler det sorte hår, men det er Silje der har dikteret, at det ikke måtte være der!

mandag den 9. april 2012

En lille værtindegave

Vi skulle til påskefrokost i lørdags, i stedet for en blomst, havde jeg fundet et par flasker med forskellige olier og så skulle jeg selvfølgelig også sy en lille ting. Det blev en mobil-pose, som vi selv er så glade for.

De fik så en model MED navnebånd på. Håber de kan leve med det.

Blusen med den gule angry bird er færdig og har været i brug lige siden. Jeg skal bare lige ha taget et par billeder, så skal i se løjer. Hi hi.

torsdag den 5. april 2012

Bluse med BLÅ angry bird

Har opgivet at få taget et foto af blusen uden dreng i, så nu får i bare det ene jeg har af Emil.
Denne bluse er syet af sort Jersey stof og ellers efter samme mønster som den turkise bluse med sort angry bird.
Og fremgangsmåden er den samme, bortset fra at denne strøg jeg til blusen vha dobbeltklæb vlies.
Stoffet er generelt lidt sværere at applikere på end velour og isoli. Den tyndere kvalitet gør, at det nemmere kommer til at bølge. Så det gælder om ikke at trække for meget og så STRYGE!

Han er også SUPER glad for blusen og nu plager Silje og en gul angry bird. Det tager jo ingen ende. Hi hi
Denne gang er jeg inspireret af dette Blå angry bird billede. Den kvikke vil måske bemærke, at fuglen jo har lukket mund på tegningen, men som altid tjekkede jeg med barnet inden jeg begyndte at montere figuren og han foretrak altså åben mund. Så det fik han selvfølgelig.

mandag den 2. april 2012

SÅ! Færdig arbejde og færdig skvalderkål...

Så er jeg lige blevet færdig med endnu en Angry bird bluse. Den blå angry bird. Men i må vente med billederne til i morgen.
I mellemtiden vil jeg gerne slå et slag for SKVALDERKÅLSPESTO! Har du haven fyldt med skvalderkål ligesom jeg? Så start kampen nu, mens de er små og sprøde. Prøv min skvalderkålspesto.

Du finder en vejledning her:
http://paleolivet.blogspot.com/2012/03/skvalderkals-pesto-mmmmm.html


Hvis din have er fri for skvalderkål, må du helt sikkert gerne få nogle hos din nabo!
Hvis du plukker for mange til din pesto, så smager de også skønt skyllet og smidt på panden sammen med en gang smør og hvidløg, så de lige klasker ligesom spinat. Så skal i se familien skrabe panden!