Så er det halloween tid og vi skal til fest i SFO´en i aften. De voksne må også meget gerne være klædt ud. Kender du det? Så står man der i sidste øjeblik og tænker: UPS.
Her er en ide, der ikke kræver meget indkøb og du kan fravælge at sy. Det går virkelig stærkt, hvis du har materialerne.
Resultatet er et slags slag lige til at tage over hovedet og det ser sådan her ud:
Vejledningen herunder er lavet til en voksen. Til mindre børn, kan du nøjes med et noget kortere stykke orange.
SÅDAN HER GØR DU:
1. Find et stykke orange stof. Fleece, velour eller jersey er nemmest, fordi det kan anvendes uden kantning. Jeg havde orange velour på lager. Mål 145 x 60 cm.
Du kan godt afvige lidt fra målene (hvis du lige har et stk stof der er mindre eller større)
2. Fold på midten (Ups, det gik kun næsten godt for mig, så min er lidt længere bag på). I folden klipper du et aflangt hul der er ca 25 cm langt. Som illustreret herunder:
Som du kan se, skal det være et ret aflangt hul. Hiv lige hoved igennem og se om det passer dig, ellers må du jo lave det lidt større ;-)
3. Ansigts-dele kan laves af fleece, filt eller lign som helst ikke trævler. Du skal bare bruge en rest. Jeg foreslår brun eller sort, men mørkegrøn kan også bruges. Jeg har klippet i frihånd efter inspiration på nettet. Herunder har jeg lavet mit ansigt i sort/hvid, så skulle det være til at kopiere.
4. Græskarblade. Her vil jeg foreslå fleece. Jeg har brugt et billigt IKEA fleece tæppe. Du har brug for 50 x 60 cm. Hullet i midten kan laves efter samme model som det orange. Blot skal du folde på den anden led, så du ender med at have et stykke på 60 x 25 cm. Tjek igen lige at hoved kan gå igennem.
Herefter klippes takker. Du kan sagtens klippe i det foldede fleece, så bliver for og bagside ens.
5. Placer nu blad-delen over græskardelen, så du har en ide om, hvor du placere ansigtsdelene, for at det skal se pænt ud.
Det er NU du skal beslutte om du vil sy og hvor længe din udklædning skal holde! Jeg har blot limet ansigtsdelene på med stoflim, men skal det holde til noget er du nød til at sy.
En rigtig god vejledning til at applikere finder du her:
Hvis du har holdt dig væk fra fleece, kan du også sætte det fast med vliesofix.
Så er det bare på med de orange eller grønne strømpebukser og kaste sig ud i festen.
God fornøjelse. Jeg ville ELSKE at se billeder, hvis du bruger min vejledning, så smid gerne en kommentar, et link eller lign.
Jeg vil selv komme med actionpic senere....