søndag den 31. juli 2011

Silje - nu med bagepingviner.

Jeg vil lige indlede med at sige, at i dag har jeg renset pumpen til vaskemaskinen. Lyder det ikke sådan lidt, som et mandejob? Bare lidt?... Sådan inden jeg viser jer endnu et forklæde. Denne gang en bestilling fra Silje. Som insisterede på at det skulle være netop dette gule stof, der ellers var på vej ud i skraldespanden, fordi det er sådan noget mærkeligt kunststof til gardiner. Men der var altså pingviner på og det er hot for tiden! Så vi biksede et nyt forklæde til Silje, som er vokset sådan, at det gamle var ALT for lille.

Det er vidst ikke så skævt, som fotovinklen antyder.

Her inkl. model med morgenhår :-) og nyt ur !

fredag den 29. juli 2011

Brombleberries goes totally HAUSFRAU

Så kommer den! I må ikke grine... det gjorde min bedre halvdel - ret meget !!
Men da jeg så klemmeforklædet i bogen "One yard wonders" vidste jeg bare, at sådan et måtte jeg forsøge mig med en dag. Jeg synes nemlig tit det bliver bøvlet at få fat i klemmerne når jeg hænger tøj op. Og så kan man glimrende få brugt et par rester stof samtidig.

Så her er min udgave - Silje har fotograferet:







Så er det vidst bare igang med at vaske tøj og bestille solskin......mens jeg tænker lidt over, hvordan jeg slipper af med mit hausfrau image.... måske skulle jeg fatte lidt værktøj og sætte et par hylder op?

tirsdag den 26. juli 2011

Sylt - kan man det?

Der er gået lidt "HAUSFRAU" i den her i sommerferien og det bliver værre. Bare vent til i ser hvad jeg er i gang med at sy! Men vær tålmodige, for det er ikke helt færdigt, og der kommer hele tiden ting i vejen. Som fx en svæømmehalstur, en terasse der skal have olie, et drivhus der skal passes, unger der skal hjælpes og en masse andre ferieting.

Men som bevis på min hausfrau status, viser jeg hermed hjemmelavet syltetøj/marmelade med rabarber, ribs og kanel.
Det er 100% godkendt af familien, men det er åbenbart ikke helt normalt. Kunne i hvert fald ikke finde en eneste opskrift på nettet der kombinerede ribs og rabarber i marmelade.

Hvis du har mod på at prøve selv, er opskriften sådan MEGET CA:

En masse rabarber hakket i 1 cm stykker
En god håndfuld eller to med ribs
Sukker efter smag
lidt vanilie
MEGET kanel.

Koges sammen i en gryde i ca 10 min og hældes på atamon skyllede glas.

VELBEKOMMEN!

mandag den 25. juli 2011

MP3 anti-filtre-lednings etui

Jeg var ved at få pip af, at hver gang jeg skulle have fat i min MP3 spiller, skulle jeg vikle de ledninger ud fra hinanden. Jeg fatter ikke, hvordan de kan blive så sammenfiltrede, når udgangspunktet er at jeg har viklet dem om MP3-spilleren. Men det gør de altså.

Så mit mål var at konstruere et etui, som sikrede 100% at ledningerne ikke filtrede.
Jeg var ude i tanker med en flap og en knap eller noget velcro, men fandt frem til, at den simpel løsning, nok var den bedste. Det skal jo også være bekvemt i brug.

Det blev til en lille stofpose af små rester, med to elastikbånd syet i. Det er testet flere gange og det virker bare.  De tre step:
    I med MP3
   Vikle ledninger omkring
   Fastgøre med elastikker
... så er der bare styr på sagerne....

Ideen er hermed videregivet, hvis andre skulle have samme udfordring.

søndag den 24. juli 2011

Postkort fra Nekselø



 Skøn sommerlejr med spejderneNekselø med blandet vejr. Det var kun Bastian der nåede i vandet.Men der er smukt og et fantastisk dyreliv. Vi nød specielt det gode selskab og den gode mad. Den dag vi ankom fik vi helstegt lam!







torsdag den 21. juli 2011

"Penalhus". Farveholder

Når man skal afsted på spejderlejr, må man da have sine farver med. Og dem skal der være styr på. Så jeg kreerede lige en hurtig lille sag til farverne. Jeg ved ikke helt hvad den hedder på dansk. På engelsk er det vidst noget i nærheden af Crayon organizer ..?


Nogle er rummene er lidt breddere, så der er plads til ting med anden form, fx viskelæder og blyantspidser.



Stoffet er SELVFØLGELIG med GULD. For når man er 5 år, så er GULD bare det bedste!
 Faktisk er stoffet en rest "designers guild", så det er skam forment!

onsdag den 20. juli 2011

Action pic af 1001 kjolen

Jeg troede i skulle have en masse lækre billeder af 1001 bindekjolen fra Zakynthos, i det smukke græske lys, men øh-- ja det var faktisk for varmt til at have tøj på om dagen og jeg er endt med kun at have dette ene billede, som er taget med mobil i mørke.

Men konklusionen er stadig, at jeg er MEGET begejstret. Den er så behagelig at have på og det er sjovt, men alle de måder den kan sættes på.

tirsdag den 19. juli 2011

Den første tand.

Silje har tabt sin første tand og er meget stolt. Vi troede hun skulle have besøg af den græske tandfe, men det skete først igår. Pludselig var tanden VÆK! Vi tror hun har slugt den. Så tog vi et par billeder i stedet og lagde under hovedpuden og sørme om ikke tandfeen tog billedet med sig og lagde en mønt.
Se SELV TANDFE! Den er væk!

mandag den 18. juli 2011

Pige shorts

Når man skal på ferie her:

Må man have nogen shorts. Så jeg syede et par fra det nye Ottobre design blad, som jeg lige (juhuuu) har fået abbonement på.
I nogle noget mere festlige farver, end de er præsenteret i bladet, hvis jeg selv skal sige det.

Lidt detaljer. Søm syet med limefarvet siksak

Action-pic. Det burde jo så have været fra Grækenland, men det fik vi ikke lige gjort noget ved.

søndag den 17. juli 2011

lørdag den 16. juli 2011

1001 bindekjolen

Den skal forestille at være limegrøn, men jeg fik ikke max samarbejde fra kameraet.


 Når man skal på ferie på en varm græsk ø, må man da bare eje en 1001-bindekjole. Så sådan en har jeg kreeret, til at tage med på ferie.




 

 Som i kan se på den blege dame med kjolen, har hun stadig ikke været på den græske ø..... Men jeg drømmer allerede om hvordan jeg skal valse rundt i den ene udgave efter den anden og bare har det super behageligt imens.

Faktisk overvejede jeg lige på stedet at lave mindst 2 mere, bare fordi den var så fed at have på. Under 2 meter jersey skal der bruges.

Frk Turkis har lavet en fin vejledning til hvordan man gør. Tjek den ud. Det er ret nemt.

Jeg kan godt selv se, at min modelkarriere bliver kort, men nu er den jo altså lavet til MIG, så i får den med MIG inden i.



Frk.Turkis viser flere versioner her og ellers er det altså virkelig værd at se, dette lille klip hvor den bindes på en masse spændende måder.

torsdag den 14. juli 2011

Solcreme-pose

Sidste år blev jeg så træt af, at lede hele huset rundt efter vores solcremer, solstifter og aftersun. Så jeg kreerede denne fine solgule pose til opbevaring. Når jeg nu ser op på hylden øverst i badeværelset, bliver jeg i godt humør i stedet for irriteret over kaos og rod.
   Og Ih.. det er dejlig nemt, når man skal pakke til sommerferien.

mandag den 11. juli 2011

Opskrift på en nem børnefødselsdag

Vi er berømte for at rode os ud i alt muligt, når vi holder børnefødselsag  - og det blivet tit mægtig avanceret og tidskrævende. Det orkede jeg bare ikke denne gang. Og børnehavebørn foretrækker vidst egentlig også den simple model.

Ingredienser:
Godt vejr (helst)
30 balloner
1 kiste med guf (skatten)
Rugbrød og pålæg og grønt
Shreklagekage.
Fin pynt.

Se, det lyder da overkommeligt ind til videre ikke?

Skattejagt.
Vi havde lavet en skatte jagt. Opgaven lød:
Vi har tabt en masse (uoppustede) balloner i haven, find dem og så får i vores skattekort.
FINO! Alle børn var beskæftiget og det gik godt. De fandt de fleste.

Skattekort. Papir med små billeder af ting på grunden og et stort kryds.

Skat: Var SELVFØLGELIG gravet ned. Det er en rigtig skat jo!
Skatte undersøges- hvad mon der er i?
Så serveres lidt fri leg i haven. Altid rart med en trampolin - god underholdning:

Mad
Men sådan nogle børn, skal jo også have mad. I stedet for at bage 10 tusind pølsehorn og pizzasnegle og hvad ved jeg, havde jeg kastet mig over noget, som vidst nok er et jydsk fænomen, men nu også kommet til sjælland. En pålægsmand, eller rettere, en PÅLÆGSDAME. (Den tog under 1 time at lave. Dejlig nemt!)
Så vi fortalte glad børnene, at NU var der mad. Vi havde skåret Silje i stykker og nu skulle de spise hende til frokost. Den var de med på!

Hermed en Hillerød version af Pålægsdamen. Selvfølgelig med rødt hår!
Jeg have købt neonsugerør og drinkspinde med papegøjer, så alle glas så mægtig festlige ud. Især pagegøjerne var populære (de var fra Netto)
Nam nam, der spises
 Så kan der godt blive tid til at lege liiidt mere og puste et par balloner op. Daniel - den ene pædagog fra børnehaven var vældig god til at puste.


Kage
 Til sidst serveres Shrek-kage eller andet drabeligt. I vores familie er det altså Shrekkagen der er tradition. Den hedder sådan - fordi den er grøn og fyldt med avokado. Men de fleste børn, vil jo ikke spise avokado. Når vi siger den er helt fyldt med slim og snot fra Shrek, æder de derimod med STOR fornøjelse! Så laver vi gerne ansigt på den, så det ligner Shreks hoved.
Hov, fik ingen foto at kagen, så i får i stedet Silje der pakker gave op.
Jeg har lavet avokado lagkage så mange gange, at jeg ikke længere bruger opskrift, men den lyder noget i retning af:

1 Avokadolagkage /Shreklagkage:
1 pk lagkage bunde (vi brugte denne gang nogen med chokolade, det var godt men alm er også fint)
½ bakke jordbær
2 avokadoer
1 citron, saft af
½ tsk vanilie vanilie
1-2 dl flormelis
½ l piskefløde

Avokadoer, citronsaft, vanilie og sukker blendes. Smag lidt til, om der skal mere citron eller sukker.
Tilsæt fløden og blend igen.

Jordbær skylles og skæres i skiver.

På hver bund smøres først creme og så ligges jordbær.

Jeg lavede 2 gange creme-opskriften og brugte 3 gange bunde, så der blev 3 kager. Det passede fint til 13 børn og 4 voksne.



HER kan du se, hvordan kagerne så ud sidst vi lavede dem.

Flere fødselsdagsideer:
Vi har også engang holdt en smølfefest til fødselsdag.
Læs om smølfefest her.

Skal det hele være lidt uhyggeligt, så se disse madideer:
Uhyggelig mad.

Andre ideer til aktiviteter til en børnefødselsdag:
3 aktiviteter der kan bruges til børnefødselsdag

Håber i får en dejlig fest!

søndag den 10. juli 2011

Bastian

I dag vil jeg bare vise Bastian frem, fordi han er så dejlig.
Med og uden hjemmesyet hat.

fredag den 8. juli 2011

Rollespils kappe

Bastian går til rollespil i denne uge - en sommerferieaktivitet i Hillerød kommune. Han ELSKER det. I dag ville han gerne være troldmand, så 1 time inden han skulle ud af døren, kom han i tanke om, at jeg da liiige skulle lave ham en kappe.

Det blev så den super hurtige model. Tror måske jeg finder noget lækkere stof, og laver ham en bedre, på et tidspunkt. Men drengen var glad og der var vidst kun lidt lagkage fra fødselsdagsfesten i onsdag på stoffet.

1 stk kappe med spidshætte - mønster: Kombi af Bastian og min fantasi.

torsdag den 7. juli 2011

onsdag den 6. juli 2011

Nye joggedrenge til B-boy

Bastian bare ELSKER de joggingbukser jeg syede til ham sidste år, men de hænger i laser og har gjort det længe. Er syet og lappet op til flere gange. Han startede nu også ud med ret hurtigt at styrte på cyklen og flænse dem foran, så var stilen ligesom lagt.
Så det har længe stået på progammet at fikse ham et par nye og jeg er selv HELT VILD med den turkise farve, som går ret godt til det røde hår vi render rundt med her i familien. Og stoffet er SÅ BLØDT. Nam nam - han er top tilfreds - men har ingen action pics, da det er lidt for varmt pt.
Så her får i bare bukserne. Total simpel model.

Fik lige en enkelt storm trooper på benet. Han er stor fan!




Kantet med foldeleastik med skønne prikker
Pyh, det er varmt hva! Skulle enok have syet short i stedet. Hi hi

søndag den 3. juli 2011

Mere barbie. Nu med guldkjole

Undskyld - men her kommer mere barbie. Silje ville gerne have guldkjoler til barbiepigerne, så det blev et lille mor -datter projekt at lave disse idag. Det tog jo ikke mange minutter, selv om den ene skam er med slids (på Siljes bestlling) og begge er med blomsterkant.




Så mangler vi bare en fest...

lørdag den 2. juli 2011

Husker i?

Kan i huske det der:


Jeg synes altså det her er en del sjovere!!!!


Selv om vandet altså var RET koldt (16 oC)