tirsdag den 17. december 2013

GDS gave til små mænd. Hagesmæk med slips.


Bare fordi man spilder lidt når man spiser, kan man jo godt se stilig ud imens.

Denne her GDS gave er lige ud af landevejen og kan laves lige som du lyster, med variationer af baggrundsfarver og slipsefarver.
Det er forholdsvis hurtigt lavet.

Du skal bruge
En hagesmæk til at tegne af efter.* Se note!
Et mønster til slipset* Se note 2
Et stykke ensfarvet stof til forsiden
Et stykke fleece stof til bagsiden
Et mønstret stof til slips
Kantebånd.
Velcro eller trykknapper til lukning

Sådan gjorde jeg.
Klippede alle dele ud
Limede (med limstift såmænd) slipset fast på forsiden
Overlockede for og bagside sammen (altså bomuld og fleece, samt top af slips)
Applikerede slipset fast med tæt siksak
Satte kantebånd på
Syede velcro på snipperne for hurtig lukning


* Note: Har du ingen smæk i huset, kan du konstruere en efter denne vejledning, : Lav selv mønster på engelsk eller du kan downloade det du finder her og forlænge det lidt.

**Note2: Slipset. Find evt. et mønster/form du kan li på det store internet. Et tip kan være at gå på Pinterest og søge på "Tie Card" eller brug modellen herunder i en størrelse der passer til din smæk:
 
**********************************
I morgen er der sikkert nyt fra Nissen. Så jeg håber vi ses!
********************


 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar