torsdag den 21. november 2013
Dagens GDS gave - ristede mandler
Dagens GDS gave er ret nem og bringer altid stor lykke. Den er super som værtindegave eller kalendergave/adventsgave til voksne, men faktisk er de fleste børn altså også vilde med dem!
Skal du være med i en gaveleg, hvor du gerne vil komme med noget, som alle kan sætte pris på. Jamen så er løsningen også her!
På min anden blog Paleolivet er det faktisk indlægget med de nemme ristede mandler der får flest hits, måned efter måned!
Selve arbejdet med mandlerne tager ca 2 min! Jeg lyver ikke. Se her hvordan:
http://paleolivet.blogspot.dk/2012/09/sknne-ristede-mandler-pa-den-nemme-made.html
Kan også laves med cashewnødder - se her. Og faktisk med en hvilken som helst slags nødder.
Når de er kølet af, hælder du dem i dit fineste brugte (vaskede selvfølgelig) syltetøjsglas og sætter en fin sløjfe og/eller mærkat på. Og voila, gaven er færdig.
Men øh.... luk hellere låget rigtig stramt og pak gaven ind med det samme, for de smager altså uhyrligt godt, og kan være svære at holde fingrene og ungerne fra.
Pssst! Du kan selvfølgelig også lave dobbelt-portion, bare lige for at prøvesmage, så du ved hvad du giver væk. Eller 3 x portion, så du kan forkæle det næste hold gæster.
***********************
ET PAR ORD OM MANDEGAVER:
Mange af GDS gaverne her på bloggen er mindre gaver. Min egen strategi er normalt, at give noget hjemmelavet og så en købt ting. Især synes jeg det er svært, at finde på noget godt hjemmelavet til mænd der ligesom er stort nok, til at udgøre en gave! Har du det også sådan? Her tyr jeg tit til at betale mig fra det og køber fx en oplevelsesgave, som dem du finder her.
Jeg har fx givet min bror en flyvetur - jeg glæder mig til at se ham flyve!
Ellers kan man jo altid ty til de sorte sokker som forbløffende mange mænd ønsker sig. Det er dælme nemt ikke. Du sidder bare der i sofaen og bestiller og så skal du ikke bekymre dig mere om det. Måske finder de så på noget mere opfindsomt næste år?
***************
Dette indlæg indeholder affiliate links
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar