søndag den 17. november 2013

Læg ærmer op på den nemme måde

Kender du det, du får en bluse, du egentlig synes er fed, men den passer bare ikke i ærmelængden. Og fordi ærmerne er alt for lange, får den dig til at ligne et hjælpeløst barn i mors aflagte.... (Jeg er klar over, at nogen har det omvendte problem. Her må man i gang med noget rib eller lign).

I dag holder jeg lige en pause fra GDS julegave temaet og viser hvor let det er at korte ærmerne præcis så de passer dig eller dit barn.

Sådan gør du:

1. Tag blusen på.
 2. Mens du har blusen på, folder du ærmet, så det folder 1 cm over der hvor du ønsker det skal gå til. Hvis den eksisterende kant er mere eller mindre end 1 cm bred, bruger du bare dens bredde i stedet.
3. Har du en overlocker, så smil, det gør det nemt. Du fræser bare igennem folden med foden centreret på den eksisterende syning. som vist på fotoet herunder.
Har du ikke en overlocker, sætter du en stikning langs den kant det oprindelige ombuk udgør. Siksakker ovenover og klipper det overflødige af.

4. Når du er færdig med at sy ærmet rundt, skal det lige vendes ud ( det er ikke vendt på foto herunder!) og presses pænt på plads.
 5. Når du har presset det på plads, kan du nemlig nemmere give det en stikning langs sammensyningen, som på foto herunder, hvor den til venstre er den nye og den til højre - den gamle.
Det gælder selvfølgelig om at ramme trådfarve og stinglængde på eksisterende tråd så godt som muligt. Jeg måtte helt op i stingbredde 3½
 6. Du gentager hele baduljen med det andet ærme og så er du færdig.
 Det var nemt, ikke?



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar