fredag den 10. september 2010

Fleecepose til spejderturen

Min lille ven Amalie, som jeg syede en kjole til, lige da jeg startede bloggen, skal på spejdertur i slutningen af denne måned. OG de skal sove udendørs. Så hendes mor var lidt bekymret for om soveposen var varm nok. Den fiksede jeg:

En fleecepose til at ligge inden i soveposen og Amalie kan garanteret holde varmen. Der er for 30 kr fleecetæppe fra IKEA og lidt rester til det sjove. Jeg har simpelthen bare givet det en katte applikation og en lille lap hvor jeg med stor sprit tusch har skrevet Amalie. Derefter overlocket de to sider sammen og vupti. En fleecesovepose!

Man kan vælge at give den en løbegang i toppen. Det er lidt smag og behag. Klaus har en med løbegang og han mener, det er absolut U-undværligt.
Posen kan også bruges til rejsebrug. Rart hvis man skal overnatte i tog, bus eller bil på vej til ferie. Den fylder mindre end en dyne eller en sovepose. Eller bare til en hyggeaften foran tv.


Katten og navnelappen lidt tættere på.


Mit kamera har svigtet mig, så billederne er taget med mobil. Det bliver bare ikke så godt, men i kan nok se hvad det forestiller ikke?

GOD WEEKEND!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar