onsdag den 16. februar 2011

Gave til manden over 60

Tænker at det måske ikke kun er mig, der synes det er ret svært at finde gode gaver til mænd over 60? Derfor vil jeg dele svigerfars fødselsdagsgave med jer.

Vi har simpelthen fundet en masse inspirerende opskrifter på kryddersnaps på det store internet og fået dem printet fint ud (Flere var inkl. fotos). De er samlet i et hæfte.

Du kan fx kigge her http://www.minkryddersnaps.dk/ eller her http://www.engelund.dk/de-gode-sider_mad-og-drikke/snapseurter/ eller bare google "kryddersnaps"

Sammen med opskrifterne følger en flaske brøndum og et udvalg af krydderier som anvendes i flere af opskrifterne, men som han sikkert ikke har på lager. Det er fx stjerneanis, kardemomme, nelliker, kanelstang, vaniliestang og hvid peber.


Det er krydderierne der hænger på flasken. De er pakket hver for sig i små plastikfoliepakker med skilt der angiver hvad det er og en lille sløjfe om. Bastian har dekoreret bjælken i siden af hæftet.
Med lidt held får vi endda lov at smage en dag :-)

Andre gaveforslag til mænd:
Brombleberries gave inspiration til manden der har alt
En mere klassisk gave, kig forbi trendtorvets gavesektion, hvor der bl.a. findes forskellig Georg Jensen gear.

Hvad er mon din bedste / mest opfindsomme mandegave?

Indeholder affiliate links

Ingen kommentarer:

Send en kommentar